maj 2004


fra SommerOase 2003: Jesus siger: "Jeg glæder mig over jeres dans og jeres lovsang, men kom – jeg vil tage jer med ind i min smerte…"
Denne lille bog's titel fangede min opmærksomhed for noget tid siden: “Who You Are When No One's Looking". Den er skrevet af Bill Hybels – en af vor tids største kirkeleder. Den ankom i går fra saxo.

Karakter er en mangelvare i mit liv. Det er svært. Derfor er jeg på konstant jagt efter alt der kan hjælpe og inspirere mig til at blive en bedre mand for Mette, en bedre far for Zakarias og en bedre leder i kirken. Når det gælder karakteren, er der ingen genveje, ingen halve løsninger, ingen kompromis.

Hvem sagde i øvrigt at kristendommen kun er for svage mennesker? Det er løgn. Kristendom er for stærke mennesker. Kristendommen udfordrer os til at leve et liv i radikal kærlighed, den forventer karakter og menneskeligt mod som ingen af os kan leve op til. Kristendommen kræver at vi går hele vejen. Læg biblen langt væk, hvis du vil leve let. Men hvis du virkelig vil leve…

Alene bogens kapiteloverskrifter kan udfordre og sætte en proces i gang:

Character Preserving Endangered Qualities
Courage Overcoming Crippling Fears
Discipline Achieving Success through Delaying Gratification
Vision Looking beyond the Obvious
Endurance Crashing though quitting Points
Tender Love Walking in Someone Else's Moccasins
Tough Love Insisting on Truth in Relationships
Sacrificial Love Giving without Giving Out
Radical Love Breaking the Hostility Cycle
The Character of Christ

Hybels skriver godt, rammende, udfordrende og selvudleverende. Kun kapitlet om discipelskab fandt jeg en smule borgerlig og moraliserende, men alt det andet slår!

Det 20. århundrede var en fiasko (se bare her). To verdenskrige, en lang række folkemord og hundredvis af konflikter over hele kloden. I slutningen af det 19. århundrede gik folk ellers og troede på varig fred og fremgang. Men tanken om menneskets sjælelige og sociale evolution fik ikke mange argumenter at bygge på i det århundrede der fulgte.

Det 21. århundrede har nu været her i nogle år, og stadig er fjernsynet fyldt med had, terror, selvmordsbomber, tortur og krig. Selv om mennesket på mange måder bliver klogere, sundere og dygtigere tyder intet på at vi bliver bedre. Vi er stadig en flok uomvendte barbarer (græsk ord for hedninger). Måske skulle vi på ny lytte lidt mere til mesteren:

Der er et ord, der siger: 'Elsk jeres venner og had jeres fjender.'Men jeg siger: Elsk jeres fjender. Bed for dem, der forfølger jer. Derved handler I som jeres himmelske Fars sande børn, for han lader sin sol skinne over onde og gode og lader det regne på retfærdige såvel som på uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad særligt godt skulle der være ved det? Det kan enhver synder jo gøre. Hvis I kun hilser på dem, der hilser på jer, hvad særligt gør I så? Gør ikke hedningerne det samme? Nej, I skal være fuldkomne, ligesom jeres Far i Himlen er fuldkommen. Jesus - Matt.5,43-48
Der er nu gået et år siden 'kætterpræsten' Thorkild Grosbøll blev verdenskendt som præsten der ikke tror på Gud. Politiken har fulgt op på sagen med et interview om det forgangne år. Grosbøll har nu aldrig selv sagt at han ikke tror på Gud, det han derimod siger, er at Gud ikke duer som forklaring, men kun som tydning. Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår hvad Grosbøll mener med Gud som tydning, men det er vist noget med at Gud skal være ledsager i livet frem for målet.
Faktisk er jeg enig med Grosbøll i at Gud ikke bare skal være svaret, målet, et færdigt system der ikke kan diskuteres. Et sådant gudssyn finder man bl.a. i Hizb-ut-tahrir, og hvor fedt er det? Men det er heller ikke nok at reducere Gud til en tydning. Jeg tror man må tænke både/og frem for enten/eller. Som GT professoren Walter Brueggemann siger det efter studium af GTs gudssyn: "God is both in the fray and above the fray" (fray betyder strid) Altså hvis Gud kun er svar, er han 'above the fray' (livets kamp), og hvis Gud kun er tydning, er han bare 'in the fray'.
Jeg tænker - at Grosbølls gudssyn er et produkt af 200 års bestræbelser på at sætte mennesket i centrum, som dommer over alting, således også over gudsbegrebet. Men dér går det galt, for så er der ikke længere tale om et egentlig gudsbegreb, men et antropocentrisk-gudsbegreb, hvor man starter med at konstatere 'jer er' (eller: jeg tænker), for derefter at tænke sig en guddomsstørrelse der på en eller anden måde er i forhold til jeget. Men, 'Gud er Gud om alle mand var døde' – står der i en sang. Det er en anden tale. Det er et gudsbegreb der ikke bare er tydning, fordi tydning forudsætter en tyder, et subjekt der skal foretage tydningen.
Jeg tænker også at Grosbølls slags er ved at uddø. Den postmoderne generation er både åben for tanken om den transcendente gud og foretrækker at tænke i både/og kategorier frem for enten/eller. Nietzsche konstaterede at Gud er død. Jeg tænker: dræbt af moderniteten. Men nu er vi på den anden side. He's back – in the fray, og above the fray!
Kristi Himmelfart: "Jesus løftede sine hænder og velsignede dem. Idet han velsignede dem, skiltes han fra dem og blev båret op til himlen." Lukas 24,50.
Har du tænkt over at han sikkert stadig står med løftede og velsignende hænder.
Ifølge ledelsesguruen John Maxwell er livet:
10% hvad jeg udsættes for, og
90% hvordan jeg reagere på det.

Det må siges at være en proaktiv indstilling. (Fra bogen med den fortryllende titel: Developing The Leader Within You.)

[update] og tjeck så lige dette link om de 7 gode vaner mm.
Det er ikke meget jeg får blogget for tiden. Jeg har ellers masser af tid. Alt for meget tid, og så et tiden tung. Der er ellers masser af projekter jeg ku kaste mig over, men jeg har meget svært ved at finde energien, motivationen og lysten. Jeg håber virkeligt der snart begynder at ske noget i mit liv, for lediggang er virkelig ufedt.

Jeg tror jeg til tage mig lidt holyspace - det er sundt for sjælen.
Fantastisk stemning i København i går. Fedt at vi danskere stadig kan samles om noget der ikke er ulykke eller brok. En smule stolt over at 1/4 million mennesker greb anledningen til at skabe mere glæde ud af en glædesbegivenhed der sagtens kunne ha været forbeholdt de få.
Er det ikke det folkelighed handler om: at gribe anledeninger, og tage del i noget der er større end en selv, noget man har til fælles med mange andre, samtidig med at man stadig kan være sig selv, og ha' sig egen glæde.
Tillykke til Danmark og til det kommende kongepar.
"For mig eksistere ingen politik, der ikke samtidig er religion. Politik tjener religionen. Politik uden religion er en fælde for mennesker, for den dræber sjælen. Det er min faste overbevisning at dagens Europa ikke virkeliggør Guds og kristendommens ånd, men Satans ånd. Og Satan har størst succes, når han fremtræder med Guds navn på læberne. I dag er Europa kun kristen af navn. I virkeligheden tilbeder det Mammon. Jesus har levet forgæves og er død forgæves, hvis han ikke har lært os at indrette hele vort liv efter kærlighedens lov"

Mahatma Gandhi var en mand man må ha' respekt for. Han levede et radikalt liv bl.a. inspireret af Jesu kærlighedsprincipper fra Bjergprædiken. Citatet fandt jeg i en lille bog på SALT biblioteket med titlen: Jesus var den første mand, af Franz Alt, borgen forlag, om hvordan Jesus var i kontakt med både hans feminine og maskuline side. Hmmmmm.
- artikel om den kommende missionale kirke af Mogens Mogensen. Bragt i Udfordringen i sidste uge. Artiklen er et uddrag fra debatbogen "Kirke i Mission" som kan bestilles her.

- kompaktkursus på Københavns Universit til august med Darell Guder, om kirkens vedvarende forandringsbehov "The Continuing Conversion of the Church".

- artikel om cafekirke o.l. Out of the Box! Via Carstens blog der også informerer om et nærtstående kursus om mobilisering af menigheden i tjeneste. Menigheden er jo teologisk og bibelsk set, det sande præsteskab. Idéen om det særlige præsteskab er et konstantinsk kætteri.
Forrige uge var meget god. Klemt inde imellem en weekendlejr med vennerne fra kirken og en familieweekend i sommerhuset ved Vesterhavet. Mandag var jeg til seminar om fremtidens kirke ved en af mestrene i feltet, Eddie Gibbs. Sine 60 år til trods formår denne brite at være helt på forkant med de spirende postmoderne kirketrends. Manden er imponerende (ikke udvortes) og hans bog er fantastisk. Den var til stor inspiration under mit specialeskrivning. Hans næste bog om ledelsesbehovet skulle være lige på trapperne - jeg glæder mig allerede.
Derudover bød ugen på et par temadage om kristen discipelskab og spiritualitet (hos SALT) af en anden ælder herre, James Houston, der tilbage i 50'ernes Oxford var ung sammen med C.S.Levis og Tolkien. Sine 80 år til trods kunne Dr. Houston godt inspirere med et klart kald til autentisk discipelskab og radikal kærlighedspraksis.

Samuels korsTak for en god weekend venner. Det var dejligt og opmuntrende at være sammen jer. Og det var sjovt at blive udfordret på det kreative felt. Anders - en lokal gadekunstner med dæknavnet Zusammen udfordrede os til en skabende meditation over korstet. Det kom der virkelig nogle flotte kreationer ud af, og ikke mindst nogle stærke livsfortællinger om aftnen.
Jeg syntes også undervisningen var udfordrende, især det der med at tage de negative og destruktive tanker til fange under Kristus, og det der med at forvandling ofte er et langt sejt træk (jf. frugttræet der de første år bruger al energien på at sætte rødder fremfor frugt). - Jeg syntes det er fedt at dyrke en Gud, der i den grad er i gang med at forvandle mig. (billedtekst: "Der skyder en kvist fra Isajs stub" - om Davidsønnens fredsrige Es.11.1)

"Så en tanke og du vil høste en handling.
Så en handling og du vil høste en vane.
Så en vane og du vil høste karakter.
Så en karakter og du høster en skæbne!"