september 2003


Tag din højre hånd og gør korsets tegn. Start fra panden og helt ned til hjertet, og derefter fra venstre skulder til den højre.
Du og din krop er nu kirke - mere skal der ikke til. God fornøjelse.
da opfandt Fanden kirkepolitikken! Sagt vist nok af Kaj Munk. - Jeg har lige været til menighedsrådsmøde i praktiksognet Bethlehemskirken - et fantastisk sted, med fantastiske mennesker. Men, jeg kunne mærke en vrede og sorg da jeg stod og ventede på Metroen. Jeg reagere på at kirkeministeriet vil fjerne valgretten for sognebåndsløsere. Jeg er selv sognebåndsløser og i Bethlehemskirken som mange andre steder er det sognebåndsløsere der bærer meget af menighedsarbejdet. KMs forslag er konstantinsk kirketænkning. (læs afsnittet 'Cæsars kirke' i mit speciale for at se hvad jeg mener med det.)
Det irriterer mig grænseløst når politiske hensyn får lov at gå ud over kirkens åndelige liv og engagement, ligesom det irriterer mig at kirken bliver brugt som legeplads for wannabe politikere. Det er simpelthen respektløst.
Kirken skal være kirke og ikke et statsligt forvaltningsorgan. ØV!
Noget af det unikke i kristendommen ift andre religioner, er tanken om den treenige Gud (Fader, Søn og Ånd alias: skaber, frelser og meddeler/udruster). Guds tre 'funktioner' har udmyntet sig i tre teologier, der desværre har fået meget forskellige placeringer i kirkerne. Fx domineres folkekirken af tanken om Gud som skaber, på bekostning af især helligåndsteologien. På samme måde domineres missionsforeninger af tanken om Gud som frelser og de gammelkarismatiske kirker af tanken om Gud som primær meddeler og udruster. Målet må selvfølgelig være at have en sund teologi der er afbalanceret i hele treenigheden og ikke at udvikle en særlig farvorit teologi. (Chr. Schwarz's lille hæfte om treenigheden, Den trefoldige kunst at opleve Gud, er hel suveræn og anbefales kraftigt).

Treenighedstanken kan som antydet formuleres som tre funktioner i Gud:
  • BEKRÆFTER | Gud siger ja til mig som menneske. Jeg kan være mig selv, jeg kan møde Gud i det gode, det smukke, i naturen, i årstiderne, i medmennesker. Her er vi alle børn af Gud, alle bærere af hans billede, alle elsket af ham.
  • GENOPRETTER | Gud siger også nej til mig, og tilbyder mig samtidig at blive et nyt menneske. Han ønkser at påbegynde et genoprettelsesprojekt af mig og mit liv. Han ønsker at genopbygge mig og gøre mig hel. Han ønsker at have dyb og intim fællesskab med mig. Han ønsker at jeg forvandles til det fuldkomne billede af ham, det billede jeg møder i hans søn Jesus Kristus.
  • SENDER | Guds ja og nej til mig er både en udfordring og en reservoir af kraft. Han sender og meddeler sig selv til mig, og udruster mig til at bære bekræftelsen og genopbygningen videre til andre mennekser og til hele kosmos.
Mit liv er ikke altid lige vellykket, og det er mine relationer heller ikke altid, men jeg ønkser faktisk at være bærere af disse tre guddommelige funktioner i mit liv og i alle mine relationer. Jeg ønsker at mennekser, når de møder mig, må møde en bekæftelse af dem som de er, møde en genoprettelse og helning af alt det brudte og møde en motiverende og udrustende sendelse til at bringe det gode videre til andre.

Klik på billedet, følg anvisningen og find et par sko der passer til dig.

Dietrich Bonhoeffer (moderne martyr og forfatter til klassikeren 'Efterfølgelse') har bemærket at Jesu disciple ikke besvarede hans kald med en trosbekendelse, de svarede ved at forlade deres fiskebåde og følge efter ham.
Du har sikkert hørt det før - alligevel er fortællingen stadig imponerende. Værd at meditere over!
  • Han blev født i en stald som barn af en fattig ung pige
  • Han voksede op i en lille ukendt landsby og arbejdede i sin fars tømrerværksted indtil han var ca. 30 år
  • Derefter var han i 3 år omvandrende prædikant i Israel
  • Han skrev aldrig en bog, havde ikke noget kontor, stiftede ingen familie og ejede stort set ingenting
  • Han tog ingen uddannelse, besøgte aldrig en virkelig storby, og rejste aldrig længere end tre hundrede kilometer fra sin hjemby
  • Han gjorde ingen af de ting, man normalt forbinder med storhed
  • Han var kun 33 år, da den offentlige mening vendte sig imod ham. Myndighederne arresterede ham og hans venner flygtede
  • Han blev overgivet til sine fjender og måtte igennem en ydmygende retssag
  • Han blev naglet til et kors mellem to forbrydere
  • Mens han hang der på korset, spillede bødlerne om hans tøj, det eneste han ejede
  • Snart 2000 år er gået og i dag er og bliver han den mest centrale skikkelse i menneskeheden
  • Ingen hærfører, ingen konge, leder eller statsmand har tilsammen påvirket menneskers liv på denne planet så meget som denne Jesus

Hentet fra JesusNet.dk
Det er ikke tid, der mangler, men visdom. Martin Lönnebo i Kristuskransen.
Med moderniteten opstod der en uigennemtrængelig mur mellem videnskaberne og det åndelig rum. Denne mur er nu ved at blive revet med af det igangværende paradigmeskift.

Fandt bla. denne annonce på www.debatforum.net:

Tro og helbred
torsdag d. 18. september 2003 kl. 19.30 - 22.00
Salon K, Huset, 1. sal, Rådhusstræde 13, 1466 København K.
Entre kr. 50,-

Med oplægsholderne Niels Christian Hvidt, teolog og Christoffer Johansen, afdelingsleder, over-læge, Ph.D.

Niels Christian Hvidt vil komme med flg. debatoplæg: Forholdet mellem tro og helbred - hvad ved vi, virker det, og hvad kan vi bruge det til?

I århundreder har mennesker levet med indtrykket af at finde lindring i deres tro, når livet blev truet af sygdom. Et stadig stigende antal medicinske undersøgelser giver nu videnskabelig vægt til dette indtryk og indikerer, at mennesker med en tro rent faktisk har lavere risiko for at blive syge, lever længere og klarer sig bedre, når de en gang bliver syge, end uden. Særligt kontroversielle er blindtests, der peger på, at forbøn har en gavnlig terapeutisk effekt, også for mennesker, der ikke ved, der bliver bedt for dem. Hvad ved vi om dette forskningsområde? Holder undersøgelserne metodisk? Er der nogen effekt, og hvordan kan vi i givet fald forstå og tolke den? Hvilke filosofiske og teologiske overvejelser vil sådanne undersøgelser uomgængeligt føre til? Og hvad kan vi i givet fald bruge undersøgelserne til i behandlingsvæsenet?

Christoffer Johansen vil tale om: Hvilken rolle spiller religiøsitet for helbred, hvordan indgår religion i vores måde at håndtere alvorlig, kronisk sygdom og hvordan skal det moderne menneske forholde sig til de eksistentielle valg, som alvorlig sygdom fordrer, når der ikke er en Gud at holde i hånden. Er det fordi religiøse mennesker lever et sundere liv at de måske lever længere og ikke religionen i sig selv, der har betydning ? Dette er nogle af de spørgsmål som i øjeblikket optager Christoffer Johansen. Op-lægget vil belyse disse psykosociale spørgsmål og diskutere den videnskabelige litteratur der er offentliggjort om dette emne gennem de sidste år.

Liquid Church
Jeg er i gang med Pete Wards bog om den flydende kirke. I stedet for at se kirken som en samling af mennesker på et bestemt sted, et bestemt tidspunkt (fx søndagens gudstjeneste) ser Ward kirken som række relationer og forbindelser mellem mennesker.
Traditionelt defineres kirken institutionelt, og man tænker uvilkårligt en hvidkalket bygning. Luther formulerede syv teologiske kendetegn som alle være tilstede hvis der skal være tale om sand kirke: Ordet(forkyndelsen), dåben, nadveren, nøglemagten, embedet, bønnen og det hellige kors. Luther havde et udmærket anliggende, men i dag er sagen den, at kirken ofte kan forekomme tung, solid og alt andet end flydende.
Jesus definerede kirken som der hvor to eller tre er forsamlet i hans navn. Ikke en forsamling om, men en forsamling i. Er man forsamlet om Jesus gør man kirkebegrebet til et navneord, noget statisk, en bygning. Er man forsamlet i Jesus er sted og tid underordnet og kirkebegrebet bliver et udsagnsord, en handling, noget relationelt, en aktivitet hvor der investeres i relationerne.
I bibelen begynder kirkebegrebet med Jesus og de tolv apostle (m.fl.) og ikke med pinsen og tempelfællesskabet i Salomons Søjlegang. I relationerne mellem Jesus og apostlene opstod der nogle dynamikker som vi som kirke må prøve at søge tilbage til. Dér - i de dynamikker - dér er kirken. Kirke er i ord som næstekærlighed, spiritualitet, discipelskab, vandring, tvivl, tro, håb, arbejde, ansvar, engagement, pagtsfællesskab... Kirke er ikke et sted man går hen, men noget man er og gør.

Pete Ward kommer til København d. 10 nov. og Århus d. 11. og holder en temadag om begrebet: Liquid Church. Arrangeret af CUR, uddybende info her.
Bloggens sys-admin Jan Friberg har netop lavet et arkivsystem over de gamle indlæg. Man kan nu med et enkelt klik gå tilbage og fx læse de første indlæg fra juni måned. Se neders i linklisten til højre.
Nogle stikord til forkyndelsen i vores postmoderne mediekultur (hentet fra Carsten Riis's blog):

Multisanselig | Postmoderne mennesker kommunikerer via flere kanaler – audiovisuelt (hvad du hører og ser) og kinæstetisk (hvad du føler og rører).
Deltagende | Aktivt involvere folk. Se efter, spørg efter og forvent deltagelse.
Interaktiv | Lad folkene interagere med dig og/eller med hinanden.
Relationel | Relateret til mennesker, deres familier, deres venner og deres fællesskaber. Vis en del af dig selv.
Relevant | Relateret til menneskers overbevisninger og erfaringer.
Opvækkende | Må vække folks interesse.
Åndelig rejse | Hjælpe mennesker i deres åndelige rejse. Gør det let at forstå og relatere til, men ikke så let at det synes for elementært eller tiltænkt mennesker som ikke er så modne. Forkyndelsen skal være udfordrende både intellektuelt, åndeligt, følelsesmæssigt, socialt, osv.
Billeder | Mennesker tænker i billeder. Brug verbale og visuelle billeder.
Dynamisk og lidenskabelig | Jo større tilhørergruppen, jo mere dynamisk må du udtrykke dit budskab.
Velorganiseret | Let at følge med i, uanset om forkyndelsen er baseret på en historie eller på en række logisk sammenhængende punkter.
Metaforer | Brug verbale symboler.
Ikoner | Brug visuelle symboler.

Læs hele artiklen her.
I de sidste 27 dage har bloggen haft 1000 besøg. 37 hits om dagen. Det er ikke dårligt - jeg takker for opmærksomheden, og håber på fortsat at være leveringsdygtig i tanker til kirkens paradigmeskift.
Folkekirken er en ritualproducerende institution. De der mener anderledes tager fejl.

Omtrent sådan var ordlyden i fredagens undervisning på 'patten' af Mogens Lindhardt. Hård kost at sluge for en kirkeidealist som mig, men meget sand når kirken de facto skal beskrives.

Underlægges folkekirken en alm. organisationsanalyse afsløres det hvad den egentlig er. Ser man på kirkens budgetter og pengeflow, menighedsrådets beslutningskompetence, det faste inventar, investeringerne, arbejdsprocedurerne, komandoveje, produktudviklingen osv. peger det hele i én retning nemlig - ritualproduktion. Lindhardt bemærkede at hele denne virksomhed sagtens kan gennemføres hvis kirken havde en anden bekendelse, og at kirken oven i købet kunne skifte religionen ud, uden at ændre på dette forhold - ritualproduktionen.

Mange præsters og godtfolks forestillinger om at folkekirken først og fremmest er en virksomhed der producere forkyndelse tager de facto fejl. Kirken forkyndelsesproduktion er marginaliseret til kun at indgå i én medarbejders jobbeskrivelse, nemlig præsten. Dette job kan i princippet udliciteres uden at kirkens øvrige produktion lider nogen skade.

Alt dette er selvfølgeligt uholdbart. Kirken må sadle om nu, og blive kirke igen. Fint også at blive brugt af befolkningen som fortolkningsinstans til de store livsovergange - men dette er ikke kirkens hovedformål. Dette bør højest være en sideproduktion. Kirken må genfinde en missional identitet. Den er kaldet til at være lys og salt - dens dagsorden er Guds rige.
På søndag får Århus endnu en valgmenighed. Tillykke herfra. Hvis nogen skulle få lyst til at kigge forbi er der bøn, brunch, prædiken, indsættelse og nadver m.v. på svineriet kl. 11:00. Læs mere på Bykirkens hjemmeside.

PS: Provsten (det ord har bare en god lyd) medvirker!!!

Joh.19,15

Faldt lige over dette link http://www.bookofjohn.com, med Johannesevangeliet tilsat en masse tegninger. Surf hen over kapitlerne og lad dig inspirere af billederne. Teksten findes bla. på engelsk (vælg American Standard fremfor King James) og norsk.


For Neo, Trinity og Morpheus er telefonen det redskab der skaber hul igennem imellem The Matrix og det 'virkelige' liv i Nebukaneser. Det er ikke alle telefoner der kan dette, men nøje udvalgte forbindelser i bestemte steder, på bestemte tidspunkter. Hul igennem.

Jeg kom i dag til at tænke på det redskab der i kristendommen skabte hul igennem mellem to – eller rettere tre – verdner, nemlig korset.

Ikke alle kors, men et helt bestemt kors, et bestemt sted, på et bestemt tidspunkt. På en gang – i en kosmisk begivenhed, blev der en gang for alle skabt forbindelse mellem den guddommelige verden og vores. Forbindelsen fortsatte helt ned i underverdenen, i Hades, dødsriget. Hul igennem. En begivenhed der var total kosmisk. Det kristne kors står for alt dette. Det strækker sine altomfavnende arme ud til højre og venstre – mod øst og vest. Det rejser sig fra jorden – op ad – op mod himlen, og det borer sig ned i jorden, dybt ned mod underverdenen. Alt samler sig i centrumet af dette kors, hvor der hænger en mand. Alt må forholde sig til denne mand.
I'm the 646,263,240 richest person on earth!Discover how rich you are! >>

Ikke dårligt, for en fattig studerende. Klik på linket og find ud af hvor mange der er fattigere end dig. Du skal indtaste din årsindkomst i $ eller £. Beregn kursen her.

Måske skulle jeg give lidt mere, når nu jeg er så rig som jeg er. Fx til care eller Folkekirkens Nødhjælp.
Disse tre ord udgør en strategisk opskrift på hvordan man kan lave kirke i det 21. årh. Det er rækkefølgen der er det afgørende. Ordene kan groft oversættes med fællesskab, trosbekendelse og moral. Pointen er at kristen tro (belive) og moral (behave) skal springe ud af et tilhørsforhold (belong) til det kristne fællesskab. Ofte er det sådan i mange kirker, at et menneske kun kan komme til 'belonging' når det kan tilslutte sig kirkens trosdogmer og moralkodeks - altså hvor 'belong' er det sidte ord. Men det er fortid.

Denne strategi derimod begynder med belonging, og det betyder at et menneske skal anses for, og kunne føle sig som, en del af fællesskabet selvom det ikke helt har samme trosoverbevisning og opførsel/moral som gruppen i øvrigt.

Dette har store konsekvener for hvordan vi laver kirke, og for hvordan vi fx prioritere kirkekaffen og det sociale fællesskab ift. fx gudstjeneste. En af grundene til Alphakonceptets succes er, at det netop forstår at arbejde med denne dynamik i dets strategi, og har fx altid fællesspisning (belong) forud for hver lektion (belive).

I det hele taget burde vi som kirke i DK blive bedre til at tænke i 'belonging'. Jeg tror mange mennesker savner tilkyntningepunkter i deres liv, sociale fælleskaber hvor de kan være sig selv uden at skulle se ud på bestemte måder eller leve op til bestemte krav. Kirken er kaldet af Jesus til at være i denne menneske-fiskeri-branche - og det vil kun lykkedes, mener jeg, hvis den formår at sætte belonging foran beliving.
Jeg er piestist! (ikke Pia-tist!)
I 1675 udgav den tyske præst Philipp Jakob Spener Pia Desideria(Fromme Ønsker). Skriftet var et reformprogram for kirkens fornyelse og handlede blandt andet om at lægfolket (et hadeord præster har opfundet) skulle have medejerskab af gudstjenesten, om at kristendommen ikke bare er viden men også handling, at evangeliet skulle ud af kirken og ind i hjemmene... osv. Sagt på en anden måde: kristendommen ind på indersiden!

Jeg har lagt mærke til at en del mainstream præster idag understreger at de bestemt ikke er pietistiske, og indimellem optræder ordet nærmest som et skældsord. Det hverken forstår jeg eller er enig i. Hvem gider have en præst der ikke er pietistisk?

Derfor vil jeg gerne sige til alle at jeg er pietist. Jeg vil gerne have 'fromme' vaner, jeg vil gerne have 'fromme' tanker og jeg vil gerne gøre 'fromme' handlinger. Jeg vil gerne udleve min kristendom også på indersiden. Min tro må gerne inderlig. Kirken er fyldt med form og yderside - det er sikkert både godt og nødvendigt, men det er altså ikke nok, hvis kristendommen for alvor skal gøre nogen forskel i denne tid.

PS: Jeg er dog med på at piestimen anno 2003 er og bør være væstentlig anderledes end anno 1675. Postmoderne Pietisme - det lyder spændende.
Grædemuren.
Se live foto fra grædemuren i Jerusalem her. Bemærk at billedet til højre både rummer et af jødedommens og et af Islams mest hellige steder. Græd over ufreden og send en bøn opefter.

Shalom!
Salam!
Forleden bippede følgende SMS ind på vores mobilos:

HEJ JAKOB >
EN LILLE >
HILSEN DA >
JEG ER VED >
AT LÆRE >
AT SENDE >
EN SMS >
HÅBER I >
HAR DET >
GODT K H >
MORMOR >

Respekt for mormor - siger jeg bare.

Jeg har lige købt 6 spændende småbøger i Oasis serien til bibelstudium. De kan anskaffes i Bethesdas Boghandel for kun 100,- kr. til sammen.
- At vandre i Ånden af Michael Eaton
- Evangeliet til Fattige af John Wimber
- Dynamisk Forbøn af Mike Bickle
- Guds forunderlige Nåde af Terry Virgo
- Åndelige Discipliner af C.J.Mahaney
- Vision for Nationerne af K.Chareonwongsak
Forfatterne er spændende kirkeledere fra USA, Kenya, UK og Thailand. Her kommer nogle udpluk fra bagsiderne:

"Er man rig, dygtig eller smuk, er der mulighed for, at samfundet interesserer sig for én. Men den fattige, den mindre intelligente eller den der ikke er fysisk attraktiv, hvem interesserer sig for dem?"

"Jeg sagde til Herren: 'Hvad er mit problem med hensyn til bøn?' og han svarede: 'Du gør det ikke!'"

"Hvis nogen spurgte dig: 'Hvordan vandrer du i Ånden?' Hvordan ville du så svare?"

Hver bog rummer 31 'lektioner' med bibeltekster, citater, forslag til bønner og eftertanke og en inspirerende udfordring.
Antropologen R.B.Marrett har engang sagt: "Religion is danced out before it is thought out." (Religion danses ud før det regnes ud) Smukt - syntes jeg.
Prøv at forestil dig treenigheden som et begreb for en dansende Gud. Bevægelse, intimitet, glæde, harmoni, fylde....
Gud danser. Faderen er kærlighed, Sønnen er brudgommen, Ånden er selve dansen. Kristendommen er en invitation ind i dansen. Kristendommen er ikke tanker, ord og dogmer, men bevægelse, intimitet og fylde. David kendte denne dans med Gud, læs her (v14).

Dance then wherever you may be
I am the lord of the dance—said he.
And I'll lead you all whereever you may be
And I'll lead you all in the dance—said he.

Inspiration hentet fra Lord of the Dance og Pete Wards bog, Liquid Church og en gratis e-bog 'Quantum Spirituality: A Postmodern Apologetic' af Leonard Sweet. Besøg evt. også det nye link Future shape of Church.

Mere end 1000 ord.

I nogle virksomheder er opmærksomheden rettet mod kunden, i andre er den rettet mod produktet. Begge orienteringer er legitime. I vore postmoderne tid er det dog orienteringen mod kunden der syntes at vægte højere.
Dette er brugbart sprog i analysen af kirken. Hvad sker der hvis kirken alene er produktorienteret uden at skelne til 'kundernes' behov? Giga-høj-højmesse! Omvendt vil det heller ikke være tilfredsstillende for kirken udelukkende at være kundeorienteret. Kirke er ikke 'anything goes'.

Blot et lille dryp fra dagens undervisning på pastoralen.