Viasacro

bedre sent end aldrig min dreng. god fornøjelse. - jeg deltager i aarhus.

have fun.

der er vel egentlig ikke så mange fede folk tilbage i gruppen, efter jeg er stoppet?! - det skulle da lige være Willer-drengen;)

ha-ha selvfede! :)
OK - du er heller ikke så ringe.

you´ve got that right.

en lille korrektion: han modtog eet billede til at begynde med. og i dag er der 4000 joinees.

men stadig er det ret imponerende og fascinerende og spacy universelt - han deler ud af næstekærligheden og forhøjer folks livsglæde. for evigt, der.

akkurat!

dit sure apparat, evig og altid skal du brokke dig.

det er gas, du kan tage det;)

Fra venner kan man tage alt. Det der med at være et brokkehoved - det har jeg hørt får. Gad vide om der er noget om snakken ;)

det som bliver rigtig spændende er at følge dig, på tæt eller fjernt hold, når du sættes i situationen at skulle omsætte alle dine tanker til praksis. - jeg tænker det kan blive svært, men at det langt hen ad vejen skulle kunne lykkes med det meste.

Go Tommy go go go. (eller var det Johnny han hed, i den sang?)

Tak for rygvind. Jeg kunne jo indrykke en 'Join Me' annonce i KD. Måske ku det sætte noget igang. :)

Ja jeg er ret lækker

Teløk mæ deh.

tak - tak unge mand!

tja, så kan vi måske lære det

Det er bare gas, men de kan vel ta det?

Nå - jeg troede ellers den var god nok. Man ved jo aldrig. Men jeg burde jo ha undersøgt det lidt bedre.

Hej
Jeg ved godt, at jeg kommer udefra, men jeg skal lige høre: Hvem har skrevet de linier? Er det din søster?

Tak fordi du delte det med os!

Hej Kim,
det er ikke min søster der har fundet på det, men jeg sender lige din kommentar videre til hende, så kan hun måske give dig et svar på, hvor citatet kommer fra.

måske er der hjælp her: link

Er der plads til at være snavset i din kirke?

ja - og man må gerne lugte under armene.

ain´t that a beauty

Må jeg låne din lugt-orant?

du kan da vel købe din egen, svedberg.

Porno-kristendom. En nyfortolkning. Er du mon blevet en smule inspireret af den gode Joker?

Herligt at følge dig tænken højt.

Hvad mener du er de gode nyheder i en postmoderne kultur? - og hvordan er man en oprigtig efterfølger her?

Leonard Sweet skriver i en af sine bøger at den postmoderne kultur er EPIC. (noget om narrativ kommunikation)
• E for Experiental: Det postmoderne menneske vil erfare på egen krop, før det kan overbevises og give sin tilslutning. Erfaring tæller og respekteres.
• P for Participatory: Involvering, medindflydelse og fællesskab er nøgleord i denne kultur. Det handler om at kunne deltage.
• I for Image-driven: Postmoderne mennesker omgiver sig med symboler og tegn. Metaforen, billedet, myten og ritualet er igen kommet i højsædet. "We shun formulas, but we love images. Images reflect and images inflerct. Images lead" - skriver han et sted.
• C for Connected: Tilværelsen forstås symbiotisk. ‘We need to retrieve togetherness, interdependence and symbiosis' skriver David Bosch. Postmoderne mennesker er optaget af helheden. Vi hænger sammen.

Jeg vil erfarer det jeg tror på, jeg vil deltage i det, jeg vil ha det i billeder og jeg har brug for at føle mig som en del af noget der er større end migselv.

En anden god nyhed er at Gud er i relationen. Manden på korset ville genoprette relationerne. Både mellem mennesket og Gud og iblandt mennesker, og menneskets relation til sig selv og hele kosmos. Den postmoderne kultur er ikke optaget af dogmerne men af relationerne. Det er fedt. Her kan jeg lave kirke. Her kan jeg være en discipel.

Den er i hvert fald ikke helt uinspireret af kristendom. Du kan læse om det kristne indhold i "Ringen Sluttes" (Lohse), som vist er baseret på Tolkiens brevveksling med sin ven, C. S. Lewis :-)

De var seje de to. Iøvrigt kommer James Houston (sidste nulevende medlem af kredsen omkring Lewis og Tolkien) til Kbh. og skal undervise om efterfølgelse og spritualitet på SALT (www.salt-akadami.dk) 5-6 maj.

Præcis. Det er det jeg mener, at Magnus Malm mener. Ud i ørkenen med os!

Benny Alex er inde på noget af det samme. Iøvrigt kommer der en ny bog af ham til foråret. Men - så du også skriver, man kan også læse for meget.

Benny Alex, spændende.

Gælder vel om noget meget fundamentalt - at søge kontrollen på de få og afgørende områder. Læsningen ligger vel nok indenfor dette.

He he.

Lad os nu se, om ikke også moderniteten er en klippe i forhold til postmoderniteten - jeg som modernist ryster i hvert fald ikke endnu :-)
Jeg er enig i, at den gamle kirke må falde, men den har efter min mening ikke noget med modernitet at gøre. Modernisme og konservatisme er bestemt ikke det samme, tværtimod.

Altså oplysningen er jo kommet for at blive. Vi skal ikke tilbage til nogen fordummende og naiv præmodernitet. Jeg mener dog at postmoderniteten ser rigtigt når den afviser modernitetens metafortælling.

Hvilken metafortælling?

Moderniteten som jeg ser den har et Titanickompleks. En optimistisk fremskridtstro på menneskets formåen der ikke tilstrækkeligt forholder sig til det koashav der omgiver os. Man sagde at Titannic ikke kunne synke, det var en metafortælling der viste sig ikke at holde.
Uden at være specielt kyndig i naturvidenskab er det mit indtryk at Einsteins relativitetsteori rykker fundamentalt ved nogle principper i det newtonske videnskabsparadigme om at kosmos kan ordnes, overskues og systematiseres. Om at mennesket ultimativt kan behærske og forstå naturen. Einstein repræsentere en afvisning af den newtonske metafortælling, men det gør jo ikke Einstein mindre videnskabelig.

Det bliver han bestemt ikke, men uden at være specielt kyndig i sociologi er det mit indtryk, at det heller ikke gør ham til postmodernist (du må rette mig, hvis jeg i det følgende misforstår nogle definitioner).
Jeg vil ikke nedgøre Einsteins betydning, men fysikkens udvikling kan ikke deles op i et før og efter ham. Hans teorier er revolutionære, men det var Newton, Bohr osv. også. I videnskabens verden er paradigmeskift ikke sjældne. Man har en teori, som passer på erfaringerne, men når der kommer en teori, der passer bedre, skifter man den ud. Det er moderne videnskab. Sandheden er derude, den skal bare findes. Vi finder aldrig det hele, men vi finder mere og mere, vi forstår verden bedre og bedre.
Det medfører ikke nøvendigvis optimisme mht. mennesket og fremtiden, men egentlig er det naturligt nok, at det hos mange gør. For når man ser på verdens historie, er forbedrede levevilkår generelt noget, der kommer efter oplysning, ny viden, fremskridt. Ikke altid, men tit.

Postmodernismens påstand om, at alt flyder, er jeg såmænd ikke uening i. Der findes ikke sikker viden. Men det skal ikke være en undskyldnng for ikke at skelne skarpt mellem usikker viden og næsten sikker viden. Eller at argumenter ikke tæller, fordi alt er lige sandt, ingen tager fejl.

Einsteins relativitetsteori er ikke et opgør med sandhed, men en revision af den, ligesom enhver ny teori. Det nye i den er, så vidt jeg ved, at ting som lysets hastighed og elektroners afstand til atomkernen er relativt, og at masse og energi ikke er to helt forskellige ting.

Jeg er meget enig med dig Dennis. Lige to ting: a) Ifølge Thomas Kuhn (manden bag paradigmeskiftstanken) er der ikke kontinuitet mellem to paradigmer. b) Hvis Einstein er modernist i den forstand at han var ligeså sandhedssøgende som Newton så var Ptolemeus det vel også.

Efter min trænger dit paradigme om paradigmeskift til en lille revision - eller paradigmeskift, døm selv :-)

Mener du ikke Kopernikus? Uanset hvad, så er ingen af deres teorier om solsystemet dumme, de konkluderer bare ud fra den verden, de kender. Ptolemeus havde en teori, der passede ind i verden, som den så ud; Kopernikus kom med en, der passede bedre.
Kontinuitet? Paradigmeskift? Det kommer an på, hvordan man ser på det (hvilket paradigme, man har). Jeg er selv imod at skelne så skarpt mellem paradigmeskift eller ej. Eksemplet med solsystemet er et af de store, hvor der nok helt klart er tale om et paradigmeskift, men først og fremmest for de mest konservative tænkere, heriblandt kirken, som sædvanlig. Sådan går det, når man fylder huller i teorier ud med Gud, så bliver Gud mindre, når hullerne forklares med andet end Gud.
Men selve billedet af solsystemet skiftede ikke så meget, bortset fra, at jorden og solen byttede plads. Resten af den gamle teori blev genbrugt.

Hvor stort skal et skift i en tankegang være, før du vil kalde det et paradigmeskift? Er det nok, at alle teenagepiger går fra at tilbede ét boyband til et andet?

Eksemplet med Einstein er godt, fordi historien om atomfysik netop er det ene paradigmeskift efter det andet, ihvertfald hvis du kalder en ny atommodel, som er uforenelig med den forrige, for et paradigmeskift. Derfor mener jeg, man skal passe på med de store ord, når man taler om paradigmeskift som revolutionært. Hvis vi er åbne for, at vi ikke kender hele sandheden, men vi kan komme den nærmere, må vi også være åbne for ændringer. Og det er en god modernist, men han hopper heller ikke på hvadsomhelst. Hvis den gamle teori forklarer nogle ting, og den fungerer i praksis, skal den nye teori have gode argumenter for at blive modtaget, og det vil for det meste ske lidt efter lidt. Det er en balancegang mellem fornuft og kreativitet, og sådan mener jeg, det bør være.
Så jo, jeg mener, der tit er kontinuitet mellem to paradigmer. Men jeg har heller ikke læst Kuhn :-)

Selvfølgelig kan alt dette for en postmodernist lyde som noget gammeldags, mavesurt brok. Det er ikke meningen. Jeg lever ikke i fortiden, jeg er godt klar over, at folk er postmodernister idag, jeg er bare uenig med dem, jeg mener ikke, deres sandhedsbegreb holder.
Og selvfølgelig mener jeg også, at vi skal lave kirke for det postmoderne menneske.

En anden ting er, at det er meget vigtigt at skelne mellem erkendelsesteori, som vi har diskuteret ovenfor, og kultur/sociologi. På det sidste punkt er jeg ikke (meget) uenig med postmodernisten. Vi er alle forskellige, og ingen kultur er bedre end en anden. Og her kan vi godt tale om paradigmeskift, når vi taler om kirkens struktur. MEN

...kom til at trykke på en forkert knap, fortsættelsen kommer her...

MEN SÅ SKAL VI OGSÅ GØRE DET! Det er meget fint, at vi vil tilpasse vores tale og lovsang til en gudstjeneste, som er tilpasset det postmoderne menneske. Men det kan vel næppe kaldes et paradigmeskift.
Hvem siger, vi overhovedet skal have en tale eller lovsang? Skal vi overhovedet have en gudstjeneste?

Jeg vil gerne tale om sandhed i erkendelsesteori og teorier om verdens udseeende og funktion.
Men sandhed og kultur har ikke noget med hinanden at gøre. Lad os dog glemme ALT, når vi prøver at lave kirke på en ny måde!
Disse "åbne" gudstjenester har stadig sange om Gud, taler om Gud, sprog for Gud... Hvorfor insisterer vi så meget på at tale om Gud? "Nu er de kommet ind i kirken, så skal de saftsuseme også høre noget om Gud, vi skal jo give dem noget! Og det skal være idag, for vi ser dem sikkert ikke igen!" Nej, hvorfor mon...?

Min pointe med forig indlæg var en ironisk antydning af at moderniteten ikke har patent sandhedsjagten. I den forstand er der kontinuitet ml. paradigmerne. Men Kuhn pointe er at der samtidig er tale om skiftende paradigmer der ikke kommunikere sammen.

En anden ting, Jeg mener det paradigmeskift der er igang kan iagttages både erkendelsesteoretisk og kulturelt/sociologisk, og på alle andre fronter - også kirkeligt. Dette er en af de store.

Jeg er helt enig i, at der bestemt er noget nyt over hele linien. Spørgsmålet er, om det hele er det samme paradigmeskift. Fx er den individualismen ikke noget specifikt postmodernistisk, det er et gammelt ideal.
Men det er mere udtalt nu, end det nogensinde har været. I hvert fald i folks bevidsthed. Men jeg synes, den har taget en uheldig drejning, jeg ved ikke lige hvornår. Før i tiden handlede individualisme om at være sig selv. Nu handler den mere om at være anderledes, som om det I SIG SELV er noget prisværdigt.
Det bedste eksempel, jeg kan komme på, er min gymnasietid, hvor ovenstående var meget udtalt. Der var ordet "alternativ" kodeordet for den gode stil. Alle ville være alternative og anderledes, og det resulterede i en utrolig ens gruppe mennesker...
Nå, det kommer der et længere essay om, når jeg får min egen blog :-)

Glæder mig til du begynder at blogge. Angående vor tids ekstreme individualismen er jeg enig med dig i at kirken her må være voksen nok til at optræde som et korrektiv til kulturen. En kirke der er tro mod sit fundament vil altid være i modkultur samtidig med at forsøger at kommunikere evangeliet på en relevant måde.

Det må jeg nok sige! Jeg forestiller mig at der bliver diskuteret en del i kaffepausen til SUK's ledermøder. Giv den bare hele armen drenge - sandheden er derude et sted!

Det er den nemlig! Ka' du så forstå det, Tommy! :-)

Ja, du er da i hvert fald ikke blevet folkekirkelig af det :-

tak Dennis - det tager jeg som et kompliment :)