juni 2004


I går på vej hjem i toget fra mentortræf i smilets by snakkede Thomas Willer og jeg lidt om den maskuline spiritualitet. Willer fortalte om en gammel keltisk tradition hvor den spirituelle hunger ku få munkene til at gå ud i havet, og der råbe efter Gud med iskoldt vand omkring hofterne. Vi snakkede om at der må være nogle maskuline fortællinger fra tiden hvor vikingerne omvendte sig til mesteren over både Odin og Thor. Var der ikke noget med Ansgar og en jernhandske? Og var der ikke noget med at én bevidnede sin tro med at drikke gift?
Jeg tror jeg den kommende tid vil gå lidt på jagt i kirkehistorien. Er der nogen der kan hjælpe mig lidt på vej?

Og hvorfor er det egentligt at så meget spiritualitet idag er så feminint?
Kirkeministeriet opdagede fornyelig en fejl. Præsteforeningen havde undladt at indstille fem præster til oprykning i en højere lønramme, selvom de ifølge alle aftaler havde krav på det. Hvad bør man gøre når man har fundet en fejl? Man bør selvfølgelig rette den straks. Det gjorde kirkeministeriet, men så brød h……. løs - igen. Anført af Politikken rejste der sig en mediestorm imod kirkeministeren. Én af disse præster var nemlig ministerens ægtefælde, og så er det lige pludselig suspekt at rette en fejl. Politikken fik endda pudset ombudsmanden på sagen, for en avis som Politikken tager jo ikke fejl. Det gør derimod kirkeministeren tilsyneladende, hun kan bare ikke gøre noget som helts rigtigt. Selv når hun gør det rigtige er det forkert. Hmm. Ombudsmanden burde rette blikket mod pressen en gang i mellem. Denne horde af sensationshungrende journalister der er på evig jagt efter håret i suppen, ser skandaler alle steder. Det syntes jeg er en skandale. Hallo aviser. Tag jer sammen. Skriv historier, og lad ikke-historierne ligge.
Jeg har nævnt det før (d.11/5) En af vor tids førende missiologer Darrell Guder gæster DK til august ifm et kompaktskursus 16/8-27/8 på Københavns Universitet. Der vil i denne forbinde være to offentlige (og gratis) forelæsninger:

København, KU, auditorium 11, Købmagergade 44-46, 3.sal, ons.18.aug kl. 13-15. Kl.13:00 Darrell Guder: Missional Church: From Discipleship to Apostelship - The Missional Calling. Kl.14:00: Plenumdrøftelse af oplæg. Mødeleder Mogens Mogensen.

Århus, Studenternes Hus, Nordre RInggade 3, ÅU, ons.1.sept kl. 11-16. Kl.11:00: Darrell Guder: The Church's Missional Vocation: The Witness of Continuing Conversion. Kl.12:00 Frokost. Kl. 13:30: Panel: Hvorledes kan og skal kirken reagere på udfordringen fra den senmoderne kultur og den religiøse mangfoldighed. Deltagere: Biskop Niels Henrik Aewnsr, Biskop Karsten Nissen og Mogens Mogensen, ph.d. Kl.16:00 afsluning.

Darrell Guder har bla. skrevet: "Missional Church", og "The Continuous Conversion of the Church". Anbefales meget herfra.
at blive konfirmeret, men vi vil så gerne have at du bliver lidt længere!
Fra tidsskriftet Reflektorium 01|2004
“Der er fakta ved Jesus, og vi har teorier om dette fakta, men vore teorier er ikke fakta." Dallas Willard
Ifølge en undersøgelse foretaget af The British Audio Visual Society, husker vi mennesker:

• 10% af det vi læser
• 20% af det vi hører
• 30% af det vi ser
• 50% af det vi ser og hører
• 80% af det vi siger
• 90% af det vi siger og gør

Hvis nogen i dag overhovedet skal kunne huske noget som helt, så er egenerfaring, ejerskab, delagtighed og involvering nøgleordene, også i kirken. Men, er det ikke også meget sjovere på denne måde? Det syntes jeg ihvertfald.

"Think about why you do the things you do. If you do it because of a "rule" (legalism), it is probably religion. If it is an "automatic response" (tradition, rote), it's probably religion. If it is from guilt, fear, or obligation (manipulation), it is probably religion. Religion is opposed to relationship. Religion is artificial, contrived, static, and manipulative. Relationship is genuine, dynamic, and freeing. Learn to know the difference, then work at removing "things religious" from your life." Citat hentet fra WBMT? side 11.


I et interview i KD 11/6 fortæller kokken Claus Meyer og præsten Poul Joachim Stender om deres vendskab - eller åndsfællesskab, som de foretrækker at kalde det. I den forbindelse siger kokken om præsten:

"Men jeg må sige, at bare et kvarter med Poul rokker mere ved min afstand til troen end 50 almindelige danske gudstjenester. Hans måde at være menneseske på er forbilledlig, han legemeliggør for mig - i al sin uandægtighed - en forestilling om Gud."

Respekt herfra.
Min israelske ven fortalte om et foredrag han hørte af en forhenværende ortodoks jøde. Fra det lille hebraiske ord shema der betyder 'hører' kommer disse to ord: mening og disciplin, der kun har en beskeden udtaleforskel. Foredrags-holderens pointe var imidlertid den store forskel mellem betydningen af disse to ord.

Nogle religiøse mennesker hører en 'disciplin' når de hører Gud. De hører et sæt regler, de spør ikke hvorfor men kun hvordan. Andre mennesker hører en 'mening' når de hører Gud. De er meget mere optaget af hvorfor end af hvordan. Denne lille detalje udgør den store forskel mellem religiøsitet og sand åndelighed, mellem blind fundamentalisme og ægte discipelskab. Desværre for fredsprocessen i Mellemøsten, er der for meget religiøs 'disciplin' og for lidt åndelig 'mening' i området.

Mindre alvorligt, men samme problemstilling findes i debatten (eller den manglende debat) om højmessen. I mine øjne, er den måde man har valgt at dyrke Gud i folkekirken ligeså betændt af blind disciplin. Den åndelige 'mening' der engang var i højmessen er for længst borte, i stedet har vi fundet en ny 'mening' nemlig at være traditionsbevarende. Den dansker der måtte føle sig rodløs kan tage til en gudstjeneste i folkekirken og der opleve den sidste rest af det gamle Danmark. Salmesangen virker ligeså godt som en gammel Morten Koch film. Men at være traditionsbevarende er ikke kirkens kerneprodukt.

Må flere begynde at stille hvorfor spørgsmål til højmessen, salmebogen, alterbogen, orglet, præstekjolen, kirkebænkene og pap-oblaterne.
Jeg må indrømme at fuldtidsarbejde inkl. en times transport i begge ender, er mere krævende end jeg lige havde regnet med. Det er ikke meget energi tilbage i maskinen når klokken bliver 20 og Zak er blevet puttet. Derfor er bloggen i dvale-mode i denne tid. Men bare vent. I nmit lille hoved hober det sig op med tanker og idéer til kommende blogindlæg om kirken i dag og i morgen.
"Jeg var den tredje, der satte foden på stranden. Ilden fra maskingeværet fejede hen over indersiden af landgangsfartøjet, og hovedparten af vore folk blev dræbt, inden de overhovedet kom ud. Det var fuldstændig uvirkeligt; som et mareridt i vågen tilstand. Mændene skreg og døde overalt omkring mig. Denne del af stranden er under intens ild fra bunkerne, som vi kan se oppe på toppen af bakken. Infanteristerne løber i en uendelig strøm mod højen. De døde og de døende bunker sig op bag dem. Man kan gå på stranden uden at røre sandet, så mange lig ligger der. Døden er overalt. Den har mange ansigter. Jeg spørger mig selv, om jeg nogensinde vil være i stand til at glemme dette." Melvin Farrel, amerikansk soldat, om D-dagen på Omaha Beach.

For 60 år siden landede amerikanerne igen på det europæiske fastland for at rydde op i et dæmonisk europa. De betalte en høj pris for den frihed vi i dag nyder. Det bør vi ikke glemme. Tænker på om vi mon ville gøre det samme for dem, hvis den situation skulle komme.



Fandt dette på blog.teologinet.dk

For mange er kristendommen sagen. Det er måske i orden. Jeg kan også fortabe mig i kristendommens tanker om fred og retfærdighed for alle mennesker, om næstekærligheds-udfordringen, om Guds suveræne og evigt-strømmende nåde, om evangeliet, om gudsmenneskets paradoksalitet osv. Men nogle gange bliver jeg standset af manden. Hvor er manden bag sagen? Hvor er manden som satte hele sagen i gang? Træder han frem, eller forsvinder han i min optagethed af sagen?

Lige nu tænker jeg: lad sagen ligge, og dyrk manden. Lyt til fortællingen om ham, og lad ham blive en større del af min fortælling. Præsten Mike Breen siger: 'Jesus is my dogma'. Det klinger godt i mit univers. Alt for længe har kirken og kristendommen gået i selvsving omkring sagen. Alt for mange steder har sagen erstattet manden. Prisen bliver at sagen dør ud, for den kan ikke leve uden manden. Hvis manden ikke lever – er sagen død.
er jeg kommet. 3 mdr. i backoffice hos Nykredit. God løn, flinke kolegaer, travlhed og udfordrende men overkommelige arbejdsopgaver. Det er meget tilfredsstillende endelig at komme i gang med noget, hvor der stilles krav og forventninger til mig. Faktisk kom jobtilbudet til mig nogle dage efter jeg skrev 'ledigheds depri...' her på bloggen. Kanske om en bøn eller to på mine vejne er havnet opstairs, i så fald takker jeg hermed for opmærksomheden.
Næste fase bliver forhåbenligt det kirkelige arbejdstøj (dog gerne en stilling uden kjolepåbud - det er nemlig ikke lige min stil). Men vi får se...