31 Okt 2003
Mød en munk:
I næste weekend kommer broder José-Ramon til Danmark og holder sammen med 20 sangere og musikere Taizé-gudstjenester. Det foregår:
Fredag den 7. november kl. 20.00-00.30 i Natkirken, Domkirken i København
Lørdag den 8. november, kl. 21.00 i Domkirken i Odense (foredrag kl. 19.00)
Søndag den 9. november kl. 19.00 i Århus Baptistkirke, Hedemannsgade 1, 8000 Århus C
Arr.
Økumenisk Ungdom Læs mere
her!.
Taizé er et kristent kloster i Frankrig, hvor folk fra hele verden og mange forskellige kirker mødes for at bede og søge Gud. Det at få et øjebliks ro kan efterhånden være en sjælden vare i manges fortravlede hverdag, men i Taizé finder mange denne ro. Denne tradition afspejles også herhjemme, hvor den er ved at vinde indpas i mange danske kirker. Et godt eksempel er, at man nu kan finde Taizé-sange i folkekirkens nye salmebog. I klosteret bor der 100 brødre (munke), der kommer fra forskellige kirker spredt over hele verden. Titusindvis af unge besøger hvert år klosteret og knytter venskaber på tværs af lande-, kirke- og kulturgrænser. Brødrene holder nytårsmøde i forskellige europæiske storbyer, hvor der hvert år deltager op til 100.000 unge. Læs mere på
www.taize.fr
30 Okt 2003
...sådan lever man. Følgende lille fortælling fandt jeg på
'Drivhuset' - en hjemmeside om (eksil)kristen spiritualitet af bl.a. Benny Alex.
Søren Kierkegaard, der kæmpede imod sin tids formelle form for religion, fortæller en lille historie om en flok tamgæs, der hver søndag gik i kirke for at høre den gamle gases forunderlige prædiken. Og hver gang den gamle gase nævnte Gud, bøjede gæssene ærbødigt hovedet. De følte sig så velsignede over det høje kald, Gud havde givet dem – at de var født med vinger, der kunne bære dem til fjerne lande. Men når de vadede hjem igen, talte de kun om vejr og vind. Så en dag var der en gås, som gjorde alvor af gasens prædiken og faktisk begyndte at flyve. Tilbage sad de andre gæs og hviskede bekymret om, hvor galt det dog var gået den stakkels gås. Tænk at tage sit kald så bogstaveligt og alvorligt! Og hver gang den gamle gase nævnte Gud og deres høje kald, bøjede gæssene ærbødigt hovedet, inden de igen vadede hjem.
Find mere om Benny Alex,'Vejen Ud' og eksilkristendom på denne blogs
juli03 side.
30 Okt 2003
Reformationen begyndte (ifølge traditionen) med at Dr. Luther slog
95 teser op på kirkedøren. Den postmoderne kirke vil gerne udfordre den etablerede kirke med
95 nye teser. Her er nogle af dem:
- To the church we say,
“tell us something with meaning, we are tired of the rhetoric."
- To the church we say,
“Why are you not listening to us? You seem to be talking about us, but not to us."
- To the church we say,
“If you don't see the light, it is because you closed the door and shut the blinds."
- To the church we say,
“It would be a very big mistake to think we're holding our breath for change, while you hold committee meetings to discus the possibility of meeting our needs – we are finding and developing places outside of you where we are growing as Christians."
- We do not see the Postmodern Age as the end of the Christian faith; we see it as a time of deepening faith and coming to a deeper understanding of God and Jesus in our lives.
Læs alle teserne
her.
God reformation!
29 Okt 2003
Af Tommy Kjær Lassen
[2] kommentarer
En del af mine seneste indlæg har beskæftiget sig meget kritisk med folkekirken. Jeg mener problemmængden i folkekirken er så stor at der virkelig må gøres noget drastisk. Søren Kierkegaard har endgang sagt noget om at et korrektiv altid må formuleres i et overdrev hvis det skal have nogen gennemslagskraft (find henvisning i
mit speciale). Derfor er jeg ofte optaget af, at få radikaliteten frem når jeg beskriver forholdet mellem kirken og den postmoderne kultur.
Men jeg har behov for at understrege at når jeg nævner folkekirken er det ofte generelt; det er debatten i KD, det er Grosbøl, det er de tre tidehvervske musketere i folketing/regering, det er de mange bygninger rundt omkring, det er biskoppekollegiet, det er pastoralseminariet, det er selve institutionen, det er den almindelige selvforståelse og det er den udbredte velsignelse af ideen om at kirken bare er noget der
er der, ikke noget man behøver at
dyrke. Min kritik her er IKKE møntet på Solvang Kirke. Solvang Kirke var en menighed før det var en bygning, og dette DNA (liv og menighed først) lever videre idag. Solvang Kirke er en krike hvor der er plads til at eksperimentere med formerne og gudstjensterne. Solvang har altid villet de unge. I Solvang Kirke er der meget kærlighed. Solvang er stadig min kirke.
28 Okt 2003
Af Tommy Kjær Lassen
[6] kommentarer
På denne amerikanske hjemmeside kan man møde alle bibelens fortællinger fremstillet vha legokloder. Besøg
'The Brick Testament' En ide der både er sjov og anvendelig må jeg sige.
25 Okt 2003
Af Tommy Kjær Lassen
[1] kommentarer
Der findes en vognmand, vistnok i københavnsområdet, som har en hestevogn som logo. Dette vognmandsfirma går helt tilbage 1800-tallet. Det startede som et hestevognsfirma og er i dag et moderne vognmandsfirma med store lastbiler og det hele. I gamle dage var der sikkert masser af hestevognsfirmaer, men i dag er de alle væk af indlysende grunde. Omtalte firma eksisterer dog den dag i dag, fordi de i tide indså at de først og fremmest var et
transportfirma og ikke nødvendigvis et
hestevognsfirma. Derfor kunne de med sindsro udskifte de biologiske hestekrafter med de mekaniske. Andre firmaer der havde deres identitet specifikt i hestene frem for generelt i transportfunktionen måtte bukke under.
Hvordan er det med folkekirken? Hvilken branche er den i? Har den sin identitet i den specifikke højmessebranche eller er den i den generelle gudsrigebranche? Kun hvis den er i gudsrigebranchen har den reelle overlevelsesbetingelser. Meget tyder dog på, at det er den ikke.
22 Okt 2003
Af Tommy Kjær Lassen
[3] kommentarer
..."Tænk, hvis man droppede enhver idé om at bygge en traditionel kirke og starte et traditionelt sognemenighedsliv i Ørestaden. Det ville jo alligevel formentlig blive en isoleret enklave, for en meget lille gruppe.
Tænk, hvis man i stedet lejede sig ind et par steder i indkøbscentre og kontorhuse og så indrettede de kapeller, kirkelige stillerum, diakonale og pædagogiske mødesteder, som der er brug for til de livsformer, der kommer til at udfolde sig i Ørestaden? Det kunne blive et laboratorium for fremtidens menigheder - og den rigtige lokalkirke for folk i Ørestaden..."
Ordene er skrevet at
Kirkefondets general Kaj Bollmann i en principiel artikel om fremtidens kirke.
Hvor ligger kirken på Fisketorvet?. Spændende tanker - ogås i forlængelse af visonerne for Ørestad Nord hos folkene bag projekt
Crossroads Copenhagen.
En stor del af Ørestaden ligger i Solvang Sogn. Måske var det en ide at nogle af os unge og unge familier gik ind i disse tanker. Jeg tror Ørestaden med tiden bliver et fedt sted. Et fedt sted skal da ha' en fed kirke!
22 Okt 2003
Denne kommentar fra
Morten J. rammer virkelig plet:
En lignende histore, omend ikke den samme, fortæller Magnus Malm i bogen "I lammets tegn. - om den kristne kirkes vej ind i et nyt årtusinde." :
"I middelalderen kom en mand på besøg et sted, hvor man byggede en katedral. Han gik hen til en af de utallige murere, der var beskæftiget med det tilsyneladende uendelige arbejde at føje små teglsten til den vældige mur. På spørgsmålet, hvad han var i gang med, svarede mureren: - jeg er ved at mure. Manden gik videre til en af de andre murere, stillede det samme spørgsmål og fik svaret: - jeg er ved at mure en støttepille. Manden fortsatte rundt på byggepladsen og stillede spørgsmålet til endnu en murer. Svaret var: - jeg er ved at bygge en katedral."
Og Magnus Malm kommenterer: "Forvalter vi en faldefærdig ruin? Eller bygger vi en katedral? Måske kan bogen føre os ind i en lytteproces, hvor vi ligesom Nikodemus tillidsfuldt sidder sammen med Herren i mørket og stiller vores spørgsmål: - hvordan kan en kirke fødes, når den er gammel? Vi kan da ikke bare gå tilbage til oldkirken og begynde på en frisk? Svaret kommer måske ligesom dengang som en hvisken i vinden ... Kom, Hellige Ånd!"
20 Okt 2003
Af Tommy Kjær Lassen
[3] kommentarer
Jeg fandt denne lille interessante fortælling på
Carstens blog:
"Taj Mahal i Indien er et af de smukkeste og mest kostbare gravmæler der nogensinde er bygget, men der er noget særligt fascinerende ved dets begyndelse. I 1629, da den indiske shah Jahan's yndlingshustru døde, gav han ordre til at et storslået gravmæle skulle bygges til minde om hende. Shahen placerede sin kones urne i midten af et stort landområde, og konstruktionen af templet påbegyndtes bogstavelig talt omkring den. Arbejdet tog adskillige år, og en dag da han gik rundt og kiggede på det foreløbige resultat, snublede han over en trækasse. Han bad nogle af arbejderne om at smide den ud. Der gik måneder, før han opdagede, at det var hans afdøde kones urne, han havde ødelagt. Det oprindelige formål med tempelbygningen gik tabt i arbejdets detaljer."
19 Okt 2003
Af Tommy Kjær Lassen
[1] kommentarer
Ifølge en ny debatbog af Svend Bjerg (lektor) og Palle H. Steffensen (præst) har folkekirken ingen fremtid. De foreslår at folkekirken nedlægges og erstattes af små og uafhængige ev-lutherske frimenigheder. Perspektivrige tanker - for vi må altid spørge os selv: hvad er det der skal reddes. Er det den specifikke institution eller selve opgaven om at forkynde evangeliet? Spørgsmålet er om folkekirken virkelig
kan forkynde det evangelium den er forpligtet på. Læs interviewet
her.
"Husk derfor på, hvorfra du er faldet, og omvend dig, og gør de gerninger, du først gjorde; ellers kommer jeg over dig og flytter din lysestage fra dens plads, hvis ikke du omvender dig." Johannes'Åbenbaring 2,5
17 Okt 2003
Af Tommy Kjær Lassen
[11] kommentarer
Jeg har den sidste tid læst lidt om
ortodoks kristendom på forskellige
blogs, og der er virkelig meget at hente i de gamle østeuropæiske kirketraditioner. For det første er billedet - ikonet - på vej tilbage i vestkirken som et erfaringsredskab eller kommunikationsredskab af Gud. For det andet er helligånden (med hjælp fra pinsekirken og de karismatiske fornyelser) kommet tilbage på en tredelte førsteplads efter 1000 års nedgradering på andenpladsen. Forklaring: i 1054 kom det store brud mellem den græsktalende østkirke og den latintalende vestkirke. Det officielle stridsspørgsmål var det lille ord 'filioque' som betyder 'og sønnen'. I den vestlige trosbekendelse udgår helligånden fra faderen
og sønnen, mens han i den østlige trosbekendelse kun udgår fra faderen. En negativ konsekvens af vestlig teologi er nedgraderingen af helligånden. Måske kan kirken i det 21.årh lægge denne fejltagelse bag sig.
Alister McGrath skriver i
The Future of Christianity bla om den ortodokse kirkes bidrag til fremtidens kristendom og nævner i den forbindelse Campus Crusade præsten
Peter Gillquist der i 1987 konverterede til den ortodokse kirke sammen med hele menigheden på 1700 mennesker.
17 Okt 2003
Af Tommy Kjær Lassen
[3] kommentarer
jeg går og tænker på et nyt navn til bloggen. Måske "next level" eller "kirke 2.0" eller "kristendom upgrade" eller noget andet i den retning. Respons er meget velkommen. (Man kan blive øjeblikkelig helbredt for kommentarfobi ved at klikke på den lille 'kommentar' herunder og skrive en lille smule).
16 Okt 2003
Ifølge Leonard Sweet tænker moderniteten udpræget i enten/eller kategorier mens postmoderniteten tænker i både/og kategorier. Dette gælder også inden for teologien.
Forud for Zakarias's fødsel læste jeg en del om dåb. Jeg er selv barnedøbt, men da den anden halvdel af den globale kirke praktiserer troendes dåb (voksendåb) har dette spørgsmål foruroliget mig længe. Vi valgte barnedåb - men min store opdagelse var at de to dåbsteologier ikke nødvendigvis behøver at udelukke hinanden. Jeg fandt at man kan tale både/og om dåben.
I biblen, kristendommen og Jesu forkyndelse møder man to principper:
1) genoprettelsen som en gratis mulighed - altså nådesprincippet
2) discipelskabets nødvendighed - altså efterfølgelsesprincippet.
sagt på en anden måde:
1) Gud taler indikativisk "kom til mig"
2) Gud taler imperativisk "følg mig!"
Min pointe er at dåben kan bruges som symbolhandling for begge principper. Ønsker man at lægge fokuset på nådesaspektet kan dette symboliseres med spædbørnsdåb, ønsker man at fokusere på efterfølgelsesaspektet kan dette symboliseres med troendes dåb. Alle kirker taler om begge principper (nogle dog mere om det ene, og andre mere om det andet) og næsten alle kirker har vaglt udelukkende at tolke dåben i et af principperne - altså en enten/eller løsning.
Men kunne man ikke have en både/og praksis? Kunne man ikke evt. bruge en kop vand ved baptisternes barnevelsignelse og en kop vand ved barnedøbernes konfirmationsfejring? (debatten om vandmængden er en anden snak). Kunne man ikke praktisere dobbeltdåb? Nådedåb OG discipeldåb? Disse to dåbshandlinger er jo alligevel én dåb fordi tro og efterfølgelse hænger sammen jf. jakobsbrevet.
15 Okt 2003
Af Tommy Kjær Lassen
[1] kommentarer
I går ville min mor kunne have fejret sin 60 års fødselsdag. Desværre måtte hun bukke under for kræften i foråret 2001 - 2½ år siden.
Jeg ved ikke rigtigt hvad jeg skal skrive her på bloggen, men jeg har følt at jeg lige burde nævne det. Nok mest for min egne skyld.
Det er dog livsbekræftende at der netop denne dag er født to drenge hos to af vores vennepar. Livet slutter for nogle, mens det begynder for andre - sådan er virkeligheden. Alt i alt handler det om at leve nu - lige nu - og nyde de venner og familie man har omkring sig.
Må jeg blive bedre til at investere tid, krafter og kærlighed i mine relationer. PAX!
13 Okt 2003
er en virkelighed kirken må forholde sig til.
Leonard Sweet (professor i postmoderne kristendom) har lavet en kort og rammende beskrivelse af det postmoderne. Lyt med
her (kun 3 minutter). Besøg også de andre links (nederst til højre) om postmoderne kristendom.
13 Okt 2003
Det er gået op for mig at der findes en kirkebibel. Det er en reduceret udgave af den kanoniske, med nøje udvalgte tekster, klippet sammen i et helt bestemt system af skiftende kirkekommissioner. Bibelen hedder
Den danske Alterbog og bruges især af folkekirken. Faktisk er det påbudt folkekirkens præster at bruge netop denne bibelversion i gudstjenesterne frem for den oprindelige. Er der overhovedet nogen der har undersøgt om dette påvirker folkekirkens teologi?
12 Okt 2003
Det er ikke let at leve et autentisk kristenliv i vores moderne og gennemsekulariserede samfund. Som jeg ser det, må man vælge ét af følgende muligheder:
Man kan leve et
dobbeltliv hvor man kun er kristen om søndagen og går rundt med kristne holdninger når man er sammen med kristne, og helt andre holdninger når man er sammen med notkristne.
Eller man kan leve et
harmoniseret liv hvor kristendommen er så gennemharmoniseret med livet i det hele taget, at der slet ikke er nogen egentlig forskel. Denne model er særdeles udbredt. Her er kristen etik reduceret til den etik som alle kan blive enige om. Her er forkyndelsen reduceret til en venlig medvindstale om det gode, det smukke og det kærlige. Her er discipelskabet reduceret til en overøsningsceremoni af tre håndfulde vand. Her vil man gerne have kirken i nærheden, lige om hjørnet, som en form for tryghedsgaranti i tilværelsen, dog uden at man behøver at bruge den. Og kirken synger med på denne sang, den stiller ingen krav, den afviser ingen og dens vigtigste værdi er rummeligheden.
Eller man kan leve et
radikalt liv hvor man står ved sine holdninger uanset om det er helligdag eller hverdag, hvor man tør gå imod strømmen, hvor man tør skille sig ud og hvor man kan være ærlig og autentisk. Et liv hvor man er villig til at kæmpe for det man tror på og gå hele vejen.
- Og så en vigtig pointe: Det radikale liv må være med kærlighedens fortegn. Der
behøver ikke være nogen modsætning mellem kærlighed og radikalitet, men der
kan sagtens være det. Kirkehistorien er fyldt med eksempler på misforstået radikalitet. Ku Klux Klan fx. Det er ikke et mål for enhver pris at være radikal - men det er en nødvendighed tror jeg - hvis man vil leve et autentisk kristenliv.
11 Okt 2003
Solvang Kirke får ny præst. Det bliver Jesper Oehlenschlager, nuværende præst i Fårevejle Frimenighed.
Velkommen Jesper og Priscilla vi glæder os rigtig meget til at være (og lave) kirke sammen med jer. Det skal nok blive sjovt.
10 Okt 2003
Af Tommy Kjær Lassen
[2] kommentarer
"To say that tradition matters is part of one's identity. However, when one's historic tradition becomes a barrier to making sense to our contemporary society, then we have the formula for extinction." (Mike Regele i
Churchquake, C.P.Wagner s60)
Traditionen er ikke Gud. Det er der mange der tror, men det holder altså ikke. Traditionen er en tjener, et reservoir, en ressourcebank, en inspiration og et værktøj, men ikke Gud. Traditionen er ikke i sig selv guddommelig, men det kan
anvendelsen af den godt være.
Den danske folkekirke er en meget traditionsbevidst kirke. Man fristes til at sige at den er en meget traditionsorienteret kirke. Den spør altid først: hvad siger traditionen, frem for at spørge hvordan møder vi folk. Det mener jeg er en forkert rækkefølge (strider med inkarnationsprincippet). Mit problem er at kirken tilsyneladende har vænnet befolkningen til ikke at have nogen særlige forventninger om at blive mødt på egne præmisser. Det kan man bl.a. læse ud af de statistikker der viser at folk gerne vil have at kirke er der (som kulturtapet på tilværelsens bagvæg) blot de ikke behøver at komme i den mere end højst nødvendigt. Det holder altså heller ikke. For kirke er mennesker og ikke en bygning eller en institution. Kirke forsvinder i det øjeblik mennesker ikke ønsker at være kirke. Hvis kirken ikke forsvinder i samme øjeblik er den med til at velsigne og bekræfte den ide, at de dødes levende tro (traditionen) er nok til at bære os igennem. Dette er de levendes døde tro, discipelskab på anden hånd (Kierkegaard sprog) dette vil gøre os til børnebørn af Gud (frem for børn af Gud).
Sagt på en anden måde: enten er traditionen en tjener af evangeliet, eller den er en afgud.
08 Okt 2003
Mette og jeg har lige set
Changing Lanesmed Ben Affleck og Samuel L. Jackson. God triller!
Om skæbne - kaos - målet helliger midlet snak, rigtigt vs. forkert - sindsro - afhængighed - vrede vs. selvbeherskelse - moral - viljestyrke ....
Om sindsrobønnen:
Gud giv mig sindsro til at acceptere de ting jeg ikke kan ændre, mod og styrke til at ændre det jeg kan, og visdommen til at se forskellen. Amen!
Om at leve med kaos (Jobs bog om igen) eller at kæmpe imod det. Og visdommen til at se forskellen.
Om integritet. Om spørgsmålet: Hvornår en mand er en mand?
Spørgsmål om integritet har jeg tænkt meget på den sidste tid. Hvordan handler man ret? Udfra hvilke normer? Og hvorfor er det nemmere at være god når man er sammen med andre, end når man er helt alene? Hvorfor kommer de uædle motiver og blander sig i selv den frommeste handling? Der er nok at tage fat på.
Jeg har blandt andet mediteret flere gange over hvad det vil sige at være mand, far og leder udfra
dette link. Hvis du er mand bør du lige bruge et par minutter på linket - med sindsro!
07 Okt 2003
Af Tommy Kjær Lassen
[3] kommentarer
Havde en god oplevelse idag. Vi var på fieldtrip ifm pastoralseminariet for at besøge fængselspræsten i Vridsløselille Fængsel. Der gav fængslets fangekor en lille koncert og sang bl.a
Above All. Smukt var det!
06 Okt 2003
"Aoccdrnig to rscheearch at an Elingsh uinervtisy, it deosn't mttaer in waht oredr the ltteers in a wrod are, the olny iprmoetnt tihng is taht the frist and lsat ltteer is at the rghit pclae. The rset can be a toatl mses and you can sitll raed it wouthit porbelm. Tihs is bcuseae we do not raed ervey lteter by it slef but the wrod as a wlohe."
02 Okt 2003
Ole Skjerbæk Madsen har iøvrigt skrevet en glimmrende bog om kirkens genoprettelsesprojekt. Heri er der også en rigtig god beskrivelse af karismatikkens historie i Danmark.
Bogen kan købes
her.
Så ikke mere om genoprettelse i denne omgang, og nu til lidt humor:
Flemming Jensen har engang sagt:
Danskerne forstår ikke hvorfor invandrerne har så mange børn. Invandrerne forstår ikke hvorfor danskerne har så mange forældre. Ho-ho!
01 Okt 2003
Af Tommy Kjær Lassen
[3] kommentarer
Altså - jeg forslår at ordet genoprettelse i mange situationer er at foretrække frem for ordet frelse - i kirkens kommunikation. Da Anskar kom til DK for at gøre vikingerne kristne fortalte han om en Gud der havde en søn som døde og opstod igen, og dermed kunne frihalse alle der troede på ham. Vikingerne forstod ordet frihalse, fordi dengang gik slaverne med halsbånd. Man blev frihalset når man blev købt fri.
I dag går folk ikke med halsbånd (bortset fra tilhængerne af gotisk metal) og frihalse-symbolikken har ikke længere nogen egentlig effekt. Derfor er frihalse blevet til frelse, som nu kun har en
religiøs betydning. - Jeg syntes det er en vigtig opgave at finde ord for kristendommen der har
almindelig betydning, og som ikke først skal forklares før de har værdi. Frelse skal idag forklares - derfor er ordet svagt rent kommunikativt.
En god teologisk pointe ved ordet genoprettelse, som jeg blev mindet om ved dagens undervisning, er forbindelsen mellem a) det gode i skabelsen (skabelsesteologi) og b) forsoningen i Kristus (åbenbaringsteologi). Alt for længe har kirken adskilt disse to, men de hører sammen. Det ligger i ordet åbenbaring, at noget der før var skjult bliver klart. Altså - et dække fjernes. Dette er kristendom, og derfor er ordet genoprettele så godt. Kristendom peger tilbage til den oprindelige arve-velsignelse som desværre blev skjult af arve-synden. Men den er der bagved - nedenunder, og bliver klart, bryder frem med Kristus.
Og denne genoprettelse går på alle planer: fysisk, åndeligt, sjæleligt, samfundsmæssigt, globalt, kosmisk osv.
01 Okt 2003
Det er et godt ord. 'Frelse' det er et gammelt middelalderligt ord der kommer af 'frihalse'. Frihalse, og dermed frelse er en stærk metafor for det der sker i mødet med Jesus.
Men idag har ordet frelse en udpræget nagativ klang. I dag er det bestemt ikke noget ideal at være 'frelst' - i almindelig forstand.
Måske skulle vi i kirken i mindre grad benytte ordet frelse, og i stedet eksperimentere med ord som - genoprettelse. Mødet med kristus er jo også en genoprettelse. Genopretteles fordi Kristus har magt til at bringe os tilbage til en relation med Gud, magt til at knække syndefaldets konsekvenser og genetablere Guds rige = paradis.
"Må din tro genoprette dig."
Onsdag d. 29/10-03 12:54
God pointering - breder det lidt ud.
Lyder lidt som om du har ramt en misforståelse hist og her. Godt at du retter op på det.
Stort!
Fredag d. 31/10-03 16:18
tak!