juli 2005


Fredag d.30 sept. og lørdag d. 1 okt. lægger kulturcenteret hus til endnu en Willowcreek konference.
Hovedtalere som Bill Hybels, Rick Warren og John Maxwell transmitteres
via satelit, men konferencen i Kbh. byder også på danske talere. Jeg
glæder mig fx. meget til at høre Allis Helleland (direktør på Statens
Museum For Kunst) tale om "Hvordan en en gammel institution forandres
til at være publikumsvenlig?" Tilmelding og info her...
Så lykkedes det. Efter 1½ års ledighed har jeg nu fået job. Pr. 1.
september skal jeg være præst i Taasinge Frimenighed (Svendborg
Kommune). Der er dog endnu nogle få løse ender som skal falde på plads
inden det hele kan blive til noget, jeg har derfor ikke armene helt
oppe i hurra-mode endnu, men det kommer snart.


Taasinge Frimenighed er 13 år gammel, og med i et netværk af Grundvigske Valg- og Frimenigheder. De mødes i kirkeannekset på Valdemars Slot. Kirkens kontor ligger i Troense med et fantastisk udsigt over Svendborg Sund og Thurø.

Jeg er som bekendt tilhænger af frimenighedsmodellen, og er utrolig
glad for at kunne forme og udvikle gudstjenesterne. Jeg mener vi
svigter evangeliet og missionsbefalingen, hvis vi ikke udvikler
gudstjenesten. Samtidig er "den Grundtvigsk vej" nok noget af det mest
danske (teologer læs: kontekstuelle) i kirkehistorien. Grundtvig er
helt klart et område jeg skal læse op på. - Ellers har jeg en rigtig
god mavefornemmelse mht jobbet og menigheden. Jeg tror potentialet er
stort.
Vincent Donovan var missionær blandt Masai folket – en afrikansk nomadestamme i det sydøstlige Afrika. Hans bog 'Christianity Rediscovered' handler om hans personlige paradigmeskifte i hans forståelse af kristendommen og hans vej igennem en omfattende troskrise. I denne krise opdagede han, at hans tro ikke bare var en akademisk og intellektuel størrelse. Han mærkede krisen ikke bare i hovedet men i hele kroppen:

"Det gjorde ikke bare ondt i mit hoved, men over det hele. – Noget tid senere sad jeg at talte med én af Masaiernes ældste om kampen mellem tro og tvivl…. Han gjorde mig opmærksom på at det Masai ord jeg brugte for 'tro' ikke var fyldestgørende…. Jeg brugte et ord der egentlig betød at tilslutte sig. … Han sagde at dette ord for 'tro' var ligesom når en hvid jæger med sin riffel skyder et vildt dyr på lang afstand. Kun jægerens øjne og fingre tager del i handlingen. Vi skulle finde et andet ord for tro. Han sagde, at når en mand virkelig tror er det ligesom når en løve jagter sit bytte. Dens næse, øjne og ører er fokuseret på byttet. Dens ben giver den fart til at indhente. Alle kræfterne i hele dens krop er involveret i det fatale dødsspring og i grebet med forpoterne om byttets nakke, et slag der er dødbringende. Mens dyret falder til jorden, omsluttes det at løves forpoter, der trækker det ind under sig, og gør det til en del af sig selv. Sådan dræber en løve, og sådan tror et menneske. (s.51.2001, egen oversættelse)"

Debat | køb bogen | om bogen