marts 2004


Fik forleden en reklame for 'Techno Messe' i Avedøre Kirke, Kbh. Primus Motor er kirkens nye organist Wents Reinberg, og jeg syntes det ser spændende ud. Messen tager udgangspunkt i Jesu sidste syv ord fra korset og mht. applikationen hentes der inspiration fra østens Tai Chi tradition.

DATA: Lørdag den 3. april kl.19:30 i Avedøre kirke. Gratis adgang.

Om Tai Chi og kristendom klik her.
- sidder og læser lidt om det kristne fælleskab og faldt over dette citat fra en artikel i Next Wave december 01 udgaven:

"Community is what you have on the other side of crises, when you have weathered the storms together. Before that, all you have is 'a nice togetherness'. (- var der nogen der sagde 'fase 3')

[update:] artiklen er virkelig god, jeg har forsøgt mig med en oversættelse af denne lille portion:

Den postmoderne tænkning har sin egen form for eksistentialisme, som siger at mennesker ikke kan finde betydning medmindre de tilhører en 'stamme'. Moderne eksistentialisme forkyndte at livet i sig selv ikke har væsentlig værdi; derfor måtte individet selv skabe værdien. I postmoderne eksistentialisme tror mennesker stadig at livet ikke har nogen værdi i sig selv, men at livet tilføres værdi af de fortællinger som dele i stammerne og i de fællesskaber vi tilhører. Fortællinger som tilfører mening og værdi til livet kaldes i almindelighed metafortællinger, og de er til fælles for hele fællesskabet eller stammen. Når vi ikke har del i et fællesskab mister livet mening og værdi.

Lad mig give et eksempel: Jeg spiller volleyball i en klub der hedder Red Stars. […] Når jeg træder ind på banen for at begynde en kamp, mister alt hvad der er "mig" betydning. Det er ikke længere vigtigt at jeg er gift og far til tre, eller at jeg arbejder med mission i Europa. Eller om jeg kæmper imod alkoholmisbrug, eller er rig eller fattig. Det eneste der har betydning er, at jeg gør hvad jeg kan for at hindre at bolden rammer jorden på min side af nettet, og at jeg gør alt hvad jeg kan for at få bolden til at ramme jorden på modstandernes banehalvdel. Vi Red Stars har en 'historie' som giver os signifikans og moral: Vi er et team, vi har en historie, og vi prøver vores bedste for at blive nr. 1.

Tilbage til min pointe. Mennesker som ikke deltager i et fællesskab har ikke del i en historie som giver mening til livet. Mennesker behøver fællesskab, fordi uden det, forsvinder signifikans og moral. Der er en åndelig, moralsk og psykologisk nøgenhed ved det mennesker som ikke tilhører noget fællesskab.


fra That's Not Community! af Rogier Bos
Det sker indimellem at jeg river en side ud af KD, ikke for at brænde den, men for at gemme den. I denne weekend var der et par gode tema sider om det såkaldte 12-trinsprogram som bruges af Anonyme Alkoholikere (og Anonyme Alle-mulige-andre-ting). Det er hardcore åndeligt discipelskab. Respekt for alle de mennesker derude der tør se demonerne i øjnene, og tage kampen op.
Det handler om at få livet tilbage, og genoprette relationerne, og er det egentligt ikke også det som kristendommen dybest set går ud på!

1 Vi indrømmede, at vi var magtesløse overfor alkohol, og at vi ikke kunne klare vort eget liv.
2 Vi kom til den erkendelse, at en magt større end os selv kunne give os vor sunde fornuft tilbage.
3 Vi besluttede at lægge vor vilje og vort liv over til Gud, sådan som vi opfattede Ham.
4 Vi foretog en grundig og uforfærdet moralsk selvransagelse.
5 Vi indrømmede over for Gud, for os selv og for et andet menneske, nøjagtig hvordan det forholdt sig med vore fejl.
6 Vi var helt indstillet på at lade Gud fjerne alle disse karakterbrist.
7 Vi bad Ham ydmygt fjerne alle vore fejl.
8 Vi lavede en liste over alle de mennesker, vi havde gjort fortræd, og vi var villige til at gøre det godt igen.
9 Vi gik direkte til disse mennesker, såfremt vi ikke derved ville såre dem eller andre.
10 Vi fortsatte med vor selvransagelse, og når vi havde fejlet, indrømmede vi det straks.
11 Vi søgte gennem bøn og meditation at forbedre vor bevidste kontakt med Gud, sådan som vi opfattede Ham, idet vi bad om at få at vide, hvad der var Hans mening med os, og om at få styrke til at udføre den.
12 Når vi som følge af disse trin havde haft en åndelig opvågenen, forsøgte vi at bringe dette budskab videre til alkoholikere og at praktisere disse principper i alt, hvad vi foretog os.

En fyr (Jonny Baker) i England efterlyser sko fra kristne. De skal bruges til et alternativt kunstprojekt om det hellige sted, på Greenbelt festivalen til sommer. Udover skoene skal de også bruge en historie fra skoenes ejer om vandringen med Gud, og helst en historie der på en eller anden måde knytter sig til fodtøjet. Se Jonny Bakers forespørsel her, og her kan du læse mere udførligt om projektet.

Måske er det dig der har skoene med den gode fortælling.

Opfordringen må meget gerne spredes, især til folk fra andre lande, fordi de gerne vi ha fortællinger fra hele verden.
Som mange andre har jeg også en lille fetichdyrkelse siddende i systemet. Kristeligt Dagblad, Præsteforeningens Blad og andre organer i samme boldgade er ofte leveringsdygtige i holdninger som jeg er indædt uenige i. Jeg elsker simpelthen at læse det der konstantinske ævl (undskyld udtrykket) om en kirke der hellere vil være pæn, folkelig, tradtitionsformidler, æstetisk osv, end være kirke.

Tag nu en opfordring i KD i dag til alle de kommunalpolitikere der snart står uden rådhus, 'gå ind i menighedsrådene til november'. Opfordringen kommer fra socialdemokraternes kirkepolitiske ordfører (hvilket egentlig ikke burde undre), med det er ligemeget om det er politkere fra højre eller venstre der vil ind og have indflydelse i kirken, - jeg bryder mig ikke om det. Hvis ikke man først og fremmest er kirkeligt motiveret bør man holde sig væk. Det er simpelthen respektløs at bruge kirken som skueplads for politiske ambitioner.

Godt så - nu har jeg brølt lidt. Mere fetich følger.
I 1977 skrev Bertel Haarder bogen 'Danskerne år 2002' hvori han bla. forudså kommunismens sammenbrud og nynationalismens og religionens genkomst som erstatning for "de afpillede åndsforladte ideologier" som han udtrykker det. - Rimelig godt ramt må man sige.

Nu er han på banen igen med en beskrivelse af Danmark i 2020. Han skriver bla. om folkekirken:

"Folkekirken vil bevare sin stilling og vil fortsat være under kontrol af Folketinget. Kun få vil ønske folketinget erstattet af bispekollegiet. Det store flertal af befolkningen vil fortsætte som medlemmer, og kirken vil fortsat være rammen om de vigtigst familiebegivenheder. Men kendskabet til, hvad kristendom er, vil næppe blive udbredt. Og Folkekirken hverken kan eller vil opfylde det moderne menneskes religiøse behov".

Bertel Haarder er en klog mand, men jeg håber ikke han har ret. Ovenstående beskrivelse passer meget godt på kirken lige nu, og det er ingen hemmelighed at folkekirken lider af forandringsparanoia, derfor kan det være han får ret.

Men jeg tror og håber det ikke. For det første er bispekollegiet ikke det eneste alternativ til folketinget når det gælder kirkens ledelse. For det andet er det ikke holdbart for kirken i længden at have sin identitet som leverandør af åndelige riter for folket. Det var ikke dét Jesus gennemgik 12 timers koncentreret smerte og lidelse for.

Jeg tror den dag snart kommer, hvor folkekirken skrives ud af grundloven, fordi én bestemt kristendomsform ikke kan have forrang over de andre. Og jeg tror den dag kommer hvor kirken frabeder sig folketinget som øverste myndighed, fordi det simpelthen er en underlig idé at en sekulær forsamling (hvor mange iøvrigt slet ikke er medlemmer af folkekirken) skal ha en sådan grad af magt og indflydelse over kirken.

Tiden vil vise hvem der får ret. Læs hele Bertel Haardes fremtidsspådom her.

Jeg sidder og lytter til Proost Alternative Worship denne aften. Det er skøn musik der er godt for tilbedelsen. Hvor er det fedt at vi med ord, lyde og bevægelse kan tilbedelse selve mesteren. Tak Gud fordi du har genskabt forbindelsen.

(gratis Proost smagsprøver her.)
[via] fandt jeg denne lille sentens som straks bed sig fast i baghjernen:

Man har tre valg:
- at flygte
- at se på
- at engagere sig


Det er sandt, og det gælder alting - også relationer. Derfor: just do it! som Nike siger.
Politikkens redaktør Tøger Seidenfaden har skrevet en ualmindelig skarp og politisk konstruktiv klumme om rædslerne i Madrid i sidste uge. Læs den her - den gir håb!
Selvom hans konklusion er barsk er jeg meget enig i hans dom over terrorvirksomheden: "Den moderne terrorisme er, trods sin store synlighed, mere magtesløs og perspektivløs end nogensinde i historien."

Jeg tænker: Efter det spanske valg sidder jeg med en underlig følelse. For på den ene side har jeg fuld forståelse for befolkningens afvisning af en regering der virkelig har handlet tåbeligt og arrogant, men på den anden sider sender spanierne nu et signal til omverdenen om at terrorvirksomhed faktisk kan ændre noget, fordi Spanien nu med regeringsskiftet trækker sine tropper hjem fra Irak. Det var der ikke udsigter til før i torsdags (sådan som jeg husker de spanke meningsmålinger). Kunne de bare vente nogle uger eller måneder. Det er sikkert den rigtige beslutning eftersom store dele af befolkningen er imod, men da ikke lige efter en terrorhandling.
I går havde jeg lejlighed til at hænge lidt ud med café pastoren Andreas Østerlund. Sådan én har de nemlig i Århus. Han holder til på Café Smagløs på Klostertorv hver søndag aften, og er disponibel til personlige samtaler og gruppedrøftelser om tro og kristendom.
Andreas er virkelig fin og han gør sig nogle spændende tanker om hvad det vil sige at være kirke. Jeg er meget inspireret af tanken om at flytte kirken ud af kirken, altså kirkebegrebet ud af kirkerummet. Læs mere på Bykirken.dk.
I dag var dommedag. Men inkvisitorisk præcision blev vores bil gennemsynet af folk fra statens bilinspektion (automobilverdens præsteskab). Lykkeligvis bestod den testen, med en mindre anmærkning om at få venstre forlygte justeret. Det er nu gjort, og nu kører vi rundt med god samvittighed i en sikker bil.
Jeg er arbejdsløs teolog med ret til dagpenge på 3. måned, og tænkte ÅHH NEJ da jeg læste på kirkens virtuelle graffitivæg at Moses var arbejdsløse i 40 år inden han kom igang.
I mikrocellen kom Dennis og jeg til at snakke om den svenske præst, foredragsholder og konsulet Peringe Pihlström der har en stærk profetisk tjeneste. For nogle år siden talte han i Bethelkirken på Amager og sagde noget i denne retning:

Kirken er som et skib, og når Helligånden blæser ind over en menighed er der typsik tre reaktioner, nogle forskanser sig, søger læ og sætter anker, andre lader sig bare drive med vinden i en slags åndelig joyride, andre igen sætter alle menighedens sejl for at få maksimal udbytte af vinden.

Jeg kom også i tanke om et kinesisk ordsprog i samme dur: når vinden blæser søger nogle læ, mens andre bygger vindmøller.

Summa summarum: må kirken være et sted hvor vi bygger vindmøller!
"For mig er der meget glæde forbundet med den opstændighed, at der er 4,5 mio. dasnkere der hver dag ikke læser Ekstra Bladet." Poul Schlüter

"Igennem årene og i min statsministertid har jeg fundet ud af, at skillelinjen ikke går mellem dem, der argumenterer godt, og dem, der argumentere mindre godt. Skillelinjen går mellem det ægte og det uægte. Mellem dem, der har noget på hjerte, og som gør noget praktisk ved det, og dem der ikke har hjertet med." Poul Nyrup
I SUK 'opdagede' vi den karismatiske dimension i kristenlivet for nogle år siden, men af en eller anden grund er vi siden gået i stå i den vandring med Helligånden. Måske lige indtil i går. Vi havde besøg af Peter Tingleff og Fritz Jensen fra Karlslunde Strandkirke som dels underviste os i Lifeskills (discipelskabskoncept fra St Thomas' Church, Sheffield) og dels betjente os med deres nådegaver.
Det var en meget vellykket aften, og især betjeningen er noget jeg længes efter at se mere af. Der var noget Wibersk (John Wimber) 'lets do the stuff' over det. Alt for ofte er kirkens møder og gudstjenester informative hvor de hellere skulle være transformative.

Det græske ord for nådegaver er karismata, altså handler brugen af nådegaver om karismatik. Det græske ord karis betyder nåde, derfor handler nådegaver om nåde, men ikke om nåde i almindelighed (golgatabegivenheden) men om en særlig tilmålt nåde, altså en specifik nåde direkte til enkelte. Derfor erfares nådegaverne som noget individuelt. Den enes nådegaver kan være meget forskellige fra den andens. Af samme grund kan brugen af nådegaver medfører at nogle oplever en særlig nåde fra Gud, fx hvis der er profetiske budskaber til nogle i en forsamling, uden at det er ord til alle. Det var noget i den retning vi oplevede i går.

Må vi blive bedre til at vandre med den tilmålte nåde ved siden af den almindelige nåde. Må vi springe ud i karismatikken fordi vi behøver al den nåde vi kan få. Lad os ophører med at være et skabskarismatisk fællesksab.
I dag har vi (dvs SUK) været i fuld sving med at arrangere gratis brunch på et af danmarks store kolleiger, nemlig Grønjordskollegeiet som ligger i Solvang Sogn. Tanken var at motivere og mobilisere kolleiganerne til at bruge et par timer på Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling. Resultatet blev lidt over 17.000,- kr. som nu kan sendes til Angola og andre landminebefængte områder.

Ikke dårligt - og der var høj kvalitet hele dagen, men kvantiteten levede desværre ikke op til forventningerne. Sidste år dukkede mere end dobbelt så mange indsamlere op, som fik skrabet 32.000,- kr. ind, og det er ingen hemmelighed at vi havde håbet på at slå det i år. Vores informationskampagne var på helt samme niveau som sidste år, og vi havde håbet på en vis goodwill oveni det. Men - sådan blev det ikke. Der er åbenbart lidt flere ubekendte i den ligning end vi havde regnet med.
"Hvis Jesus skal fylde mere i dit liv, så er der noget andet der må fylde mindre!" - Hørt i en prædiken i Solvang Kirke.

Forstat god faste!