30 Nov 2004
Find sjælen i ørkenen. Lars Borgmann arrangere ture til ørkenen, og skriver på sin
hjemmeside:
"I 1992 tog jeg for første gang ud i Sinai-ørkenen på helt egen hånd, hvor jeg tilbragte tre dage og tre nætter. Turen blev en skelsættende oplevelse. Min krop og mit sind blev på én gang beriget og rystet af ørkenens stilhed, storhed og styrke. Da jeg tog derfra kunne jeg aldrig mere opleve mig selv som den jeg var før!"
Maskulin spiritualitet er en mangelvare i dag. Heltene var de gamle keltere, ørkenfædrene, martyrerne og selvfølgelig folk som Johannes af Korset, Dr. Luther, Johan Huss og Dietrich Bonhoeffer. Men hvad med os?
Næste ørkentur er d.16 april 05. Jeg overvejer at deltage.
29 Nov 2004
"Everything will be allrigth in the end - if it's not allright, it's not the end!!!"
Og jeg tænker - himmellængsel? - er dette ikke også kirkens program. Sålænge der er ufred, uretfærdighed, ukærlighed og ufuldkommenhed så er der arbejde til kirken. Jeg tænker tit på et andet citat jeg læste engang: "Gud forventer af kirken i dag, hvad han forventer af verden i morgen". Kirken er - i min bog - den største innovative kraft man kan forestille sig - dette gælder dog kun den kirke der virkelig vil være kirke. Desværre står den kirke vi kender med ansigtet vendt mod fortiden.
23 Nov 2004
Af Tommy Kjær Lassen
[2] kommentarer
Vi lever i en spændende tid. Siden oplysningens indtog for over 300 år siden har vi udviklet en enorm naturvidenskabelig kompetence. Vi har dyrket det rationelle, det logiske og vi har tænkt i lineære baner. Da oplysningen kom, var det som anti-tese til middelalderens uoplyste og primitive mørke.
Enhver anti-tese har kun en begrænset levetid, den vil på et tidspunkt opsluges i en syntese. Syntesens tid er nu. For en anden kompetence er under kraftig udvikling, det er 'det alternative', det er den religiøse kompetence, det er den holistiske og spirituelle tænkning. Middelalderens mystik får renæssance.
lad os fortsætte med at udvikle begge kompetencer. Vi skal ikke tænke i den gamle fighte mellem videnskab og tro, vi skal ikke tænke enten/eller men både/og. Det kan der virkeligt komme meget spændende ud af.
En kommentar til debatten om Thomas Teilgaard. Måske er det ikke et spørgsmål om enten at stille en åndelig diagnose eller en psykiatrisk, måske er det et både-og.
22 Nov 2004
Tak til Hella Joof og co. for en skøn
film. Hvor er det skønt at opleve den åndelige erfaring eksponeret i det offentlige rum.
Og så et ord fra præsten:
"Frygt, er måske den største religion i den vestlige verden.". Moses Jackson. Appropos frygt - se
her!
18 Nov 2004
Af Tommy Kjær Lassen
[2] kommentarer
Jeg har i den sidste tid gået og spekuleret en del på kaldsbegrebet. I kirken taler man om et indre kald og et ydre kald. Man kan fx ikke automatisk blive ordineret til præst blot fordi man er uddannet cand.theol. Man må først have et ydre kald, dvs. at der skal være et menighedsråd der ønsker at ansætte en.
Princippet om at kombinere det indre kald med det ydre er meget sundt. Det er dog min fornemmelse at det indre kald i udbredt grad betragtes som implicit. Hvis en person har gennemført teologistudiet og søgt en præstestilling, så antager man at vedkommende har et indre kald og der spørges ikke mere til den sag. Jo der er lige bispeeksamen og præsteløftet, men så er processen allerede så langt fremme at det næsten er for sent at spørge til kaldet. Mig bekendt er ingen dumpet til bispeeksamen!
Som jeg ser det, er det indlysende at det ydre kald må være implicit. Har man fundet et arbejde, har man i samme omgang fundet et 'ydre kald'. Det gælder jo i alle erhverv. Jeg har derimod svært ved at se det indlysende i at det indre kald kan være implicit. Det er i hvert fald ikke gjort med gennemførelsen af teologistudiet og pastoralseminariet. På intet tidspunkt i disse to institutioner bliver teologien til 'tiltale' men forbliver 'omtale'. Jeg kunne godt tænke mig at kirken blev bedre til at spørge til det indre kald hos sine præster.
Det indre kald er eksplicit. Det er unikt for den enkelte. Det er personligt. Det er noget helt fundamentalt for kirkens tilstedeværelse. Uden dette mister kirken sin kraft og sin berettigelse. Jeg efterlyser mere kaldsbevidsthed i kirken.
16 Nov 2004
En lille visdomspille fra Søren K. om det at hjælpe et andet menneske. Særdeles relevant for al mission, diakoni og undervisning.
"At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst. Enhver, der ikke kan det, han er selv en indbilding, når han mener at kunne hjælpe en anden. For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere end han - men dog vel først og fremmest forstå det, han forstår. Når jeg ikke gør det, så hjælper min merforståen ham slet ikke.
Vil jeg alligevel gøre min merforståen gældende, så er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, så jeg i grunden i stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham."
Søren Kierkegaard: "En ligefrem meddelelse" 1859.
10 Nov 2004
- bare lidt reklame for et af vores features på denne hjemmeside. Jeg skal tit lige forbi for at kigge om der er kommet et nyt statement.
Har du noget på hjertet?
08 Nov 2004
Citat fra
Luther filmen:
"Det er altid lettere at hade det onde, end at elske det gode." (eller noget i den retning) - Martin Luthers skiftefader.
08 Nov 2004
Af Tommy Kjær Lassen
[5] kommentarer
Jeg har oversat en lille artikel om fremtidens kirke. Jeg har valgt at kalde fænomentet 'kirken på vej' - men dette barn har også
mange andre navne. Her et udpluk fra artiklen:
Kirken på vej er typisk kendetegnet af følgende elementer:
• Kreative tilgange til tilbedelse og spirituel refleksion. Dette kan involvere alt fra samtidens musik og film til højkirkelige liturgiske elementer og andre gammelklassiske traditioner.
• En minimalistisk og decentral organisationsstruktur.
• En fleksibel tilgang til teologiske spørgsmål hvor individuelle forskelle i tro og moral accepteres i et større omfang.
• En mere holistisk opfattelse af kirkens rolle i samfundet. Det kan være alt fra en større vægtlægning af fællesskabet i gruppens struktur, til et dybere engagement i sociale aktiviteter, udviklingen af lokalmiljøet eller kristen mission.
• Et ønske om at genlæse Bibelen i forhold til dens kulturelle samtid, for at finde frem til en rekonstrueret teologi der er fri for modernistisk bagage.
læs hele artiklen
her.
06 Nov 2004
Af Tommy Kjær Lassen
[2] kommentarer
Citat fra
The Labyrinth. Prøv den i
Solvang Kirke på søndag fra 14:30 til 21:00.
Fredag d. 26/11-04 23:30
Vi snakker om en religiøs opblomstring. Det er igen blevet legalt at snakke om en gud.
Men så kommer Tejlgaard på banen og påstår der også er en Djævel. Alle folk ta'r sig til hovedet og sukker dybt. Og talen om Gud er som sunket i jorden.
Hvad jeg blot har funderet over den sidste uge: Begrebsforståelsen bag termen "gud", som vi igen kan tale om i DK, er i høj grad ikke andet end, at vi bruger ordet gud om allerede eksisterende begreber som tilgivelse, kærlighed, mening med livet, ect.
Måske giver det slet ikke mening ind i din tråd :)
Stefan
Mandag d. 29/11-04 10:55
Undskyld den langsomme respons Stefan.
Jo - det giver god mening. Begrebet gud, er jo heller ikke noget nyt. Måske er Gud ennda ældre, eller ihvertfald ligeså gammel som jagten efter kærlighed og mening.
Nogle vil hævde at Gud er en projektion, det er jeg ikke enig i. Måske er vi en projektion af Gud.