Viasacro

Jeg deltog igår i en temadag om den religiøse erfaring og dennes plads i kirken. En af oplægsholderne, Ove Conrad Hanssen fra Norsk Oase, bragte bla. disse to citater:

"Western Christianity went to sleep in a modern world governed by the gods of reason and observation. It is awakening to a postmodern world open to revelation and hungry for experience. Indeed, one of the last places postmoderns expect to be ‘spritual' is the church. In the midst of spiritual ‘heating up' in the postmodern culture, the church is stuck in the modern freezer" Leonard Sweet, 'Postmodern pilgrims', 2000,p29f.

“Der er en oplagt sammenhæng mellem halvtomme kirker og propfyldte sygehuse! Der er en omvendt kendsgerning, at kirkens mission og vækst er stærkt præget af kirkens forhold til helbredelse. Det gælder i Afrika, det gælder i Kina, men det gælder også i den gamle kristne verden. Kirken vokser og trives, når den har et sundt og sandt forhold til helbredelse som totalperspektiv." Johannes Aagaard, 'Kirsten helbredelse og nyreligiøs healing', Mission 99, 1988, 3, 2-7, 5.

"Da Luther stod frem, var alle fyrster i Europa kristne fyrster, al lovgivning var mættet med bibelord, alle indbyggere i Europas riger var døbte. Irenus [130-200 e.k] skrev sine fem bøger mod gnostikerne på en tid, hvor ingen regering var kristen, og love blev grundet på bibelord, en tid, hvor blot et mindretal af mennesker i Europa var døbte. Adskillige inden for dette lille mindretal var derimod forfulgte. De vilkår, som Luther levede under, hører det forgangne til - der findes ikke længere et eneste land, hvor de råder. Vi nærmere os oldkirkens mindretalssituation."

Fra en bog om Grundtvig og Irenus af Gustaf Wingren.

"Guds nåde er som at et 13-tal inden eksamen"

Baptister, katolikker og muslimer undrer sig, bliver vrede eller føler sig ligefrem krænket når de skal forbi den lokale folkekirke for at få deres barn indregistreret i det danske samfund.

Jeg mener, at det er på høje tid, at folkekirken outsourcer denne serviceydelse. Giv kejseren hvad kejserens er! Dette er ikke en kirkelig opgave.

Endnu værre er det når en folkekirkebiskop forleden i KD angriber klagen fra katolikker og baptister, som folkekirkelig-skadelig-virksomhed. Ynk - biskop!

Jeg mener frikirkefolkenes indvending er helt berettiget, og at folkekirken skulle begynde at finde sine egne ben at stå på, og ikke hele tiden læne sig op af storebror Staten. Det er protektionisme. Folkekirken har så meget indhold at den sagtens kan overleve uden at blive forfordelt og beskyttet af staten. Måske der det i virkeligheden den konstantinske tænkning (hvor romancen mellem stat og kirke dyrkes), der gør kirken fortræd.

Illustration: Christian Olsen

...(på en kristen non-religiøs, spirituel facon). Så er det sagt! Jeg står ved det.

Overalt møder man økonomiske interesser der bryster sig af at være religiøs uafhængige. Hmmm, hvor fedt er det egentlig - ville der ikke være mere ædelt at være økonomisk uafhængig og religiøs interesseret? Overalt møder man også politiske interesser der ligeledes bryster sig med religiøs uafhængighed. Hmmm - selv irreligiøse politikere har en tendens til religiøs optagethed af visse mærkesager.

Endda Kristeligt Dagblad postulerer at være uafhængige af religiøse interesser. Hmmm!

I min bog er den religiøse kompetence en ressource, en frihed. En livsanskuelse der om noget tilbyder individet uafhængighed, eller rettere en sameksistens på den anden side af uafhængighed.

En påstand: Få Gud i dit liv hvis du virkelig vil være fri og uafhængig!

1 svar på Jeg er religiøs afhængig...

1. Tommy siger:
   Mandag d. 04/04-05 11:40

   Carson link her

En lille twist hentet fra Jakobs blog:

“What's in your mouth, Daniel… here, let me see."

“It's candy from the devil," he says, drooling and sniffling.

“Well, what's the matter Daniel? Why are you crying?"

“Cuz it's ho-oooo-oot!" he says in a quivering voice.

“Well, Daniel, if it's hot, why don't you spit it out?"

“Cuz it's caa-aaandy!" he wails.

Oh child, you said a mouthful. At three and a half you stated more clearly than any theologian the warfare within us.

Danmarks måske første kvindelige statsminister (!?!) Mette Frederiksen fra Socialdemokraterne kom forleden med en bemærkning i TV om at kristendommen i Danmark heldigvis er blevet afradikaliseret.

OK - jeg forstår godt bekymringen for radikal religiøs fanatisme som har motiveret terrorhandlinger, bombninger af abortklinikker, racemord osv. Ethvert MENNESKE kan kun tage afstand til disse handlinger.

Men i min ordbog er radiaklitet ikke nødvendigvis synonym med snæversynethed, hjernevask og fanatisme. Faktisk skulle Mette Frederiksen begræde at kristendommen herhjemme (og i resten af den konstantinsk kirke) har mistst sin radikalitet. Der er ikke noget værre end afradikaliseret religion. Den sviget sig selv, er tandløs, visionsløs, den kan ikke virke for genoprettelse af det ødelagte. Man kan med rette spørge: hvilken Kristus er det, der hersker i den afradikaliserede kristendom?

Lad os arbejde for at kirken genfinder sin radikalitet. Genfinder en kærlighed der er radikal. En identifikation med lidelse som er radikal. En tro på Guds kraft og nærvær som er radikal.

En god ven satte forleden ord på et af panteismens største svagheder. Den mangler integritet!
Jeg har i de sidste par indlæg argumenteret for at kristendommen anerkender en denne-sidet-hed ved gudsbegrebet. Riget er allerede i os eller iblandt os, skaberens fingeraftryk ses på alt og Gud kan derfor erfares gennem menneskets følelser, fornuft og sanser.
Alligevel er Gud en anden end mig (og universet). Gud respekterer min (og skaberværkets) integritet ved ikke at integrerer sig selv fuldstændigt i os. Han holder en afstand og venter på at vi måske viser ham interesse ved at gensvare skabergerningen.

Den finske teolog og terapeut Tommy Hellsten har denne omskrivning af Jesu kendte opfordring: "Søg først Guds Rige og Hans retfærdighed, så skal alt andet gives jer i tilgift." (Matt 6.33)

Søg først det, som er i dit indre, det der vækker dit glød, der du forundres over og ikke behersker. Søg kærligheden, skab helhed, vær sårbar og sandfærdig, afslør dig og undgå ikke nærheden, selv om det gør ondt. Kærligheden kan gøre ondt, men det er en smerte som hjælper. Vær derfor lille, hjælpeløs og vildfaren, tro på, at noget bærer dig, når alt virker håbløst. Opgiv aldrig håbet, kæmp for det, du inderst inde tror på, også når det virker umuligt.

Tommy Hellsten, Ud af fornuften - om livets paradokser. Forlaget ALFA, 2003

"Vi er tættere på Gud når vi stiller spørgsmål, end når vi tror vi har svarene".

i forlængelse hertil har nogle tilknytte et "citat fra Gud" ifølge Blaise Pascal: "Du ville ikke søge Mig, medmindre du allerede havde fundet Mig".

Morale: spørg og søg!

Gud er i alle ting. Men alle ting er ikke i Gud!

Denne sætning har jeg gået og tygget på i nogle timer. For det første tilstuller jeg mig den universelle erfaring af Guds nærvær, Guds faderskab, Gud som skaber og ven. Allevel er der samtidig en afstand ifm denne erfaring af Gud. Derfor kan man måske sige at alt endnu ikke respondere positivt på Gud. Der er stadig ubalance i balancen. Der er stadig unfinished buisness. Fx den smerte vi konstant forvolder os selv - ensomhed, sult, vold ect. Der er en skade i regnestykket. Det er synd!

Kristendommen er en seriøs religion, der er kommet for at blive. Dens mandat balancere mellem Guds JA og Guds NEJ til universet.