febuar 2004


Der er et eller andet over stofferbold. En leg hvor man bare udvikler reglerne undervejs - kan det blive mere autentisk?
"Vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker, når den skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. Den modsiger sine forældre, skryder op i selskaber, sluger desserten ved spisebordet, lægger benene overkors og tyranniserer lærerne."

Disse ord er angiveligt formuleret af Sokrates (469-399 f.Kr.)
Ja - jeg tænker jo mit, om denne middelalderlig beklædningsgenstand der på en eller anden mærkelig måde har sat sig fast i kirkekulturen og bare ikke er til at slippe af med.

Selv om rektor på Dansk Bibelinstitut Jens Ole Christensen ser mere nuanceret på spørgsmålet om præstekjolen end jeg, skrev han bla. dette i KD forleden, som er materiale til denne blog:

"Når jeg læner mig tilbage og tænker over præstekjolen er jeg noget betænkelig. Der er - eller kan være - noget usundt afstandsskabende over den.
Den kan friste præsten til store, men lidt tomme ord. De ord, der ville klinge hult, hvis de blev sagt af en mand i cowboybukser fra en caféstol, falder let i munden, når man står i præstekjole med det meste af kroppen godt skjult af en prædikestol."

"...Derimod er der nok et problem i, at præstekjolen har indgået en så éntydig alliance med en musikstil, der i store dele af befolkningen opfattes som finkultur og med orgelmusikkens monopol i gudstjenesten. Orglet er et fantastisk instrument - et helt orkester i én mands hånd - men selv et sådant instrument kan i et moderne samfund ikke bære monopolstatus. Det er i hvert fald også et problem, at folkekirkens gode stærke liturgi trænger til - mindst - et sprogligt eftersyn."


Det må man sige ja til! En studiekammerat skrev en opgave om folkekirkens dåbsritualer gennem tiderne, og han kunne konkludere at det tager 50 år at ændre et komma i den danske kirkes liturgi. I Norge og Sverige (for ikke at tale om resten af verden) er liturgien langt mere dynamisk i sin forholden til samfundet omkring. Hvad er egentlig argumentet for at liturgien i Danmark helst ikke skal udvikle sig?
I går så jeg Fight Club for føste gang. Det er jo en helt fantastisk film. Jeg har haft den afskrevet længe fordi jeg troede det bare var en film om rå vold - men det kan ikke være mere forkert.
Filmen er en kultur-kritik af den vestlige verdens optagethed af det materialistiske. Det er et oprør, en dekonstruktion af den kedsomhed og tomhed som vores kultur svømmer rundt i, og ikke mindst et oprør mod illusionen om tryghed.
I filmen er det kun smerteerfaringen der kan vække personerne ud af tomheden, og denne smerteerfaring ledsages af udfordringen om det frygtløse liv. - Men dette liv er ikke bare konstruktivt!

In Tyler we trust! (Og i en anden stor mester - nævner ingen navne - der bla. sagde nogle af de samme ting - længe før Tyler.)


Billedet er taget fra en reklamekampagne for 'den levende avis'. Desværre er den ikke helt ved siden af.
Jeg har læst en glimrende artikel i præsteforeningens blad (7/2004) om nogle af senmodernitetens udfordringer til folkekirken. Artiklen er skrevet af sognepræst Bjarne Markussen. Desværre er den foreløbig kun tilgængelig for medlemmer af det ualmindelige præstedømme ;) - men jeg har fået lov til at bringe nogle citater her:

Kirkens opgave er at tage det senmoderne menneske så alvorligt, at det senmoderne menneske kan tage kirken alvorlig. I modsat fald er den opgave, kirken er sendt med, nærmest på forhånd dømt til at mislykkes.

Kirken må genopdage sit missionale væsen, så den møder mennesker dér, hvor de er – og ikke (kun) omvendt. Kirkens sprog, liturgi, musik osv. er blevet til i en tid, hvor kulturen var markant anderledes. Spørgsmålet er da, hvordan evangeliets virkelighed kan formidles i tidens kulturer.

Lad mig … blot nævne, at Veit Dietrichs kollekter
[dem der bruges i højmessen] og de fleste af salmebogens salmer er blevet til i en skyld-kultur. Dette skaber ofte forvirring hos mennesker, der ikke er kirkevante, idet de ikke regner sig selv for specielt skyldige. At tale om synd og nåde, før man har genkendt sig selv i 'den store historie', der gør det klart, i hvilket billede/form (matrix) verden er skabt, giver ikke mening.

Folkekirken kan både udfordres af tiden og selv udfordre tiden.

Kirken befinder sig i et grænseland, hvor kirkens gamle position er borte. Vi har forladt den gamle konstantinske æra, hvor kirken befandt sig i kulturens og samfundets top. Vi befinder os i et paradigmeskifte, hvor ingen ved, hvad kirkens fremtidige opgave vil være, og hvordan den i tiden fremover skal løses.

Har kirken haft svært ved at finde ud af, hvilket ben den skulle stå på, da den af moderniteten var trængt, så giver senmoderniteten – hvor det igen er legitimt at spørge efter mening – kirken en ny chance for at møde mennesker med mening og håb i fællesskab og tro. Kirkens store udfordring er derfor at træde i karakter som trosfællesskab i en meningsfuld tolkning af tilværelsen.
.

- Bjarne Markussen, 'Kedsomhedens kultur - tomhed og længsel i senmoderniteten som udfordring til kirken'.
Jeg fandt lige denne 'postmoderne' kommentar til biblens salmer. Modellen er inspireret af Twister og med den kan man afdække noget af den struktur som salmerne er bygget op omkring. O.K. den er mere sjov end seriøs, men ideen er stadig god. Fx læste jeg sl. 22 idag. Først et langt skrig af smerte og fortvivlelse, så en henvendelse til Gud, og så en lovsang over Guds indgriben. Til sidst en proklamation. Gud greb ind! Fortæl det til hele verdenen. Se salmespillet her, og læs salme 22 her.
Nødhjælp
Nu begynder fastetiden. Jeg tænker at det er lidt slattent at vi mageliggjorte og sekulariserede kristne stort set har afskaffet al fastepraksis i vores religion. Her kunne vi lære lidt af muslimerne (selv om de kun faster i 30 dage -> ramadanen). Jeg har godt nok selv lige sat en kop kaffe over så hedenskabet i mit liv fejler ikke noget. ;)
Men jeg kunne egentlig godt tænke mig en eller anden form for faste praksis - for det handler jo bl.a. om at få kropsliggjort religionen, så sidder den bedre i systemet. Og man får et sundere liv.
Godt så. Jeg tror jeg vil faste lidt fra TVet og genoptage lidt løberi. Dette bliver min 'faste' i år. Jeg kan altid upgrade det næste år.
... efter nogle dejlige dage ved Vesterhavet. Vejret har været utrolig flot og vi har bare nydt det.

Var der nogle der ikke fik hørt Martin Herbst's trosfortælling i mandags, så kan den høres her. (Spol 18 min. frem). - Og så lige et citat fra samme udsendelse:

Gud har man ikke på nakken, Gud har man i ryggen!

[update 24/2] I dagens KD kan man læse et interview med Martin Herbst. klik her.
[update II 24/2] Og i Berlingske Tidende.
I dag lyttede jeg til et videoforedrag af en meget klog indisk mand. Han hedder Prem Rawat (Maharaji) og bruger sit liv på at rejse rundt i verden for at udfordre folk til at komme i kontakt med deres indre tørst for derigennem at leve et 'content' liv. (På dansk har vi desværre ikke mulighed for at skelne mellem satisfaction og contentment, men det første er den falske opfyldelse = tilfredshed og den sidste er den sande). Prem Rawat virker utrolig sympatisk og tillidsvækkende og hans budskab er enkelt og alligevel meget dybt. Som kristen har jeg egentlig ingen problemer med hans budskab. For det første kan jeg intuitivt mærke at der er sandhed i det han siger (én af oldkirkens fædre har sagt, at hvis noget er sandt er det fra Gud) for det andet tolker jeg det jo i den retning der virker for mig. Men jeg er godt klar over at en gnostiker også ville syntes om budskabet, min kritik ville aller højst være at jeg syntes der mangler noget. Men døm selv - læs mere på følgende webadresser:

www.tprf.org
www.maharaji.net
www.contact-info.net
www.info-dk.net

I dag var også dagen hvor Mette kom hjem - gensynsglæden var stor. Og i morgen er dagen hvor vi alle tre tøffer til Vesterhavet for at dyrke sommerhuslivet i en uges tid. Forvendt derfor ikke noget fra mig har på bloggen før ramadanen fastelavn.
Præsten og kirkelederen Gordon MacDonald fortæller her i en gribende, ærlig og hjertevarm beretning om hans livsvandring med Gud igennem fem personlige kriser.
Det er sundt læsning for en ivrig wannabe som mig. Det virkelige liv er en arena og indimellem er der knockouts som virkelig gør ondt. Nederlag, fald, kompromitteringer af karakteren som truer med at ødelægge sjælen. Men hver gang griber Gud ind med sin skabende og forvandlende kraft, ikke sådan at problemet forsvinder, men sådan at mennesket vokser i en ny erkendelse af Gud og i en ny erkendelse af sig selv.
Det kristne discipelskab er et maratonløb, det skal fuldendes, men vejen går ikke udenom kriserne, den går igennem dem.

Gordon MacDonalds fortælling kan læses i det nye tidsskrift Conversations Journal - A Forum for Authentic Transformation. Anbefales af førende danske kirkeledere.
[via] Mel Gibsons nye Jesusfilm The Passion Of Christ får biografpremiære den 2. april i bla. Imperial (Kbh). Mere info hos Angel Films (klik på 'Direkte til film i biografen'.)
Der er tale om en ret blodig filmatisering af Jesu sidste 9 timer. En speciel ting ved filmen er, at alle replikker enten er på latin eller aramæisk.

Jeg glæder mig til at se den. Læs Carsten Riis's for-omtale af filmen her.
Mette er taget på præstekoneweekend med konerne til nogle af fyrene i min mentorgruppe plus et par stykker andre. Det er første gang de er af sted, og selv om jeg endnu ikke er præste - og Mette derfor ikke præstefrue, havde hun alligevel gode forventninger til weekenden.
Imens passer jeg Zakarias som nu for første gang skal være væk fra sin mor i mere end et døgn. Foreløbig går det meget godt.

Jeg har brugt min aften på bla. at læse en interessant artikel i Præsteforeningens blad om udfordringerne til folkekirken fra muslimerne. Præsten Steen Skovsgaard konkluderer i sin artikel: "I stedet for at forbande islam og muslimer, skulle vi nok takke Gud for islam og muslimernes tilstedeværelse i vort land. For måske kan de være med til at vække os og befri os fra en bleg, lunken og blodfattig forkyndelse, så en gammel, lunken kristenhed vækkes op af dvale."
Mandag d.16 feb. kl. 13-14 kan man på P1 høre min gode ven Martin Herbst's omvendelsesfortælling. Martin har haft en spændende vej. Han er i øvrigt en særdeles dygtig teolog med en smittende kærlighed til Gud og mennekser - en sjælden kombination skal jeg hilse og sige.
Tune ind på P1 mandag eftermiddag, jeg er sikker på du vil blive ramt af hans fortælling.
Fik jeg sagt at man her kan læse et uddrag af Peter Halldorf's nye bog. Jeg kan mærke en tørst efter mere af Gud i mit liv. - Bogen fik jeg i julegave, men har desværre endnu ikke fået læst i den. Bogen kan købes her.
"Da den unge og uforfærdede kristendom sprængte de første barrierer, nåede ud over Jerusalem og Antiokia, kom til Athen og Rom og banede sig vej mod Spanien og England, mødte den en verden, hvor intet monopolkrav gjaldt. Her troede alle på Gud. Eller på guderne.
Det var i en multikulturel og multireligiøs verden, den kristne bekendelse blev formet. Hen over hedenske altre og kultsteder indhyllet i røgelse blæste den gudsvind, som de kristne kaldte Helligånden. I konkurrence med filosoffernes dybsindige spekulationer, gnostikernes hyperåndelighed, romersk kejserkult og antikke mysteriekulter vokser den bevægelse, hvis budbringere er vidner: 'Det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore hænder rørte ved, det er vores ærinde.' Den kristne tro på Jesus af Nazaret, gudsmanden, født og ikke skabt, korsfæstet og opstået fra de døde på tredjedagen, er både pågående og forargelig. Vidnesbyrdet om den ene Gud i de tre personer - Fader, Søn og Helligånd - udfordrer alle gængse forestillinger, både jødiske og græske."

Sådan indledes fortællingen om troshelten Ignatios af Antiokia (30-107) i Peter Halldorfs bog, Det Fædrene Ophav, hvori 21 kirkefædre portrætteres. - Jeg finder det påfaldende hvor meget vores globale og multireligiøse samfund ligner den antikke verden. Derfor er disse kirkefædre også spændende læsning - og Halldorf skriver godt.

Bl.a. bringer han dette citat af Symeon den Nye Teolog (949-1022) som jeg virkelig godt kan lide:

Kom ikke og sig, at det er umuligt at opfyldes af Guds Ånd.
Kom ikke og sig, at det er muligt at blive hel uden Ham.
Kom ikke og sig, at man kan være fyldt af Ham uden at mærke det.
Kom ikke og sig, at Gud ikke åbenbarer sig selv for mennesker.
Kom ikke og sig, at mennesker ikke kan se det guddommelige lys,
eller at det skulle være umuligt i vor tid.


[update] se bogomtale her.
Forfatteren til denne bog besøger Danmark - henholdsvis København lør.13/3 og Århus lør.20/3 til en en-dags seminar om fremtidens kirke. Craig Miller er amerikaner på godt og ondt. Han er sikkert både spændende og inspirerende, men man skal ikke regne med at hans 'program' umiddelbart lader sig kopiere til dansk kontekst. Der er lidt for meget how-to-do over den.

Han foretrækker at tale om trosfællesskaber i stedet for kirke og er meget optaget af discipelskabsaspektet. Det er en bærende tanke hos ham at en menighed sagtens kan rumme flere trosfællesskaber på en gang. Her er nogle noter til bogen.

Pris: kr. 250,- incl. undervisningsmateriale og let frokost. Mere info hos Metodistkirken, Danmark: seminar[AT]metodistkirken[PRIK]dk
I de sidste par uger har jeg hver dag fået en mail med noget tekst skrevet af enten Johann Christoph Blumhardt (1805-1880) eller af hans søn Christoph Friederich Blumhardt (1842-1919). Jeg ved ikke så meget om disse to teologer/missiologer, men jeg kan godt lide hvad de skriver. De har en radikal tilgang til kirken og gudsriget, og på mange måder er deres tekster relevante idag.

I hver mail er der desuden et par fede citater, links til dagens bøn (af Blumhardt) og til en gratis E-bog.

NB: Det er skrevet på engelsk i et noget gammelt sprog. Men som sagt - det jeg forstår det er godt. Hjemmesiden er lavet af Maria Hine - klik her.
Temadagen med Alan Jamieson om kirkeløs tro var meget interessant. Statistikken er især udfordrende fordi der tilsyneladende ikke er tale om åndeligt frafald men kun institutionel frafald. Gruppen af post-kirke kristne er den hurtigst voksende 'kirkeretning' i UK ifølge Alan Jamieson. Bekymrende men også udfordrende. Jeg kom til at tænke på noget jeg læste af Walter Brueggemann (GT forsker) om Israels eksil. I den indledende eksilfortælling er det dem der forbliver i Israel der beskrives som den hellige rest - dem der har Guds velsignelse. Men undervejs i eksilfortællingen sker der et skifte. Den hellige rest skal nu findes blandt de landflygtige. Nu er det de af de landflygtige der vender tilbage til Israel som har Guds velsignelse. Skiftede Gud hest, eller flyttede han bare lysestagen?

Gode Alan Jamieson ressourcer her. PS: Alan Fowlers 'Stages of Faith' er helt sikkert noget jeg vil kigge mere på.
I et stykke tid har man på Discovery kunne se reklamer for kristen lovsang. Nu har 'bølgen' også ramt TV2. Der reklameres for tiden for 2 dobbelt CDer med forskellig kristne lovsange, Contempery Worship a.la. Hillsongs. Se tilbudet på TimeLife.dk - hvis du altså er den den slags musik.
I Danmark har vi skrevet kristendommen ind i Grundloven. Men kan man egentlig det? Er det ikke et overgreb mod kristendommens grundkarakter? Jeg mener at der simpelthen er for meget 'chili' i kristendommen til at man kan lave en ret som alle på en gang skal kunne spise. Kristendommen kræver en 'kontrakt' med den enkelte, en afgørelse og Jesu lære er ind imellem meget radikal og uoverkommelig. Jeg tror kirken må genopdage radikaliteten i kristendommen hvis den skal stå distancen i tidens multireligiøse virkelighed. Spørgsmålet er om man kan indskrive en radikal kristendom i et lands grundlov.
Denne filmtrailer er bare for sjov. Den er produceret af Mad TV og kan vist skaffes via KaZaa hvis det skal gå efter bogen. Jeg fandt dog dette piratlink i QuickTime format. Bemærk den fylder 6.3MB.




Zakarias ved hvor de gode sager er.